Lokalpolitik

Hvor stærk skal staten være?

Det Radikale Venstre blev dannet i 1905 af kredse inden for partiet Venstre, de kulturradikale og nogle husmænd, der var vokset ud af højskole- og andelsbevægelsen med mottoet: "Lad os være myndige!"

Partiet har siden starten været præget af en åbenhed mod Europa og Verden samt en social liberal grundholdning til styring af samfundet. Fri handel, fri næring og fri adgang til viden skal være grundstammen i et samfund; men med en stærk demokratisk stat, der sætter rammer for, hvor langt den enkelte kan gå uden at indskrænke sin næstes (medborgers) frihed, rettigheder og muligheder. Staten må derfor regulere ejendomsretten til jord, produktionsmidler og råstoffer, ligesom kapitalmarkedet må reguleres. Uligheden i et samfund bør ikke blive for stor. Det vil fremme misundelse, grådighed og egoisme, der alle bidrager til at skabe et ekskluderende samfund. I Det Radikale Venstre har vi en vision om et inkluderende samfund, hvor ingen lukkes ude, og hvor de brede skuldre bærer de tunge byrder til gavn og glæde for fællesskabet. Vækker disse grundholdninger ubehag eller afsky, er du ikke radikal. Men mener du, at disse værdier og holdninger er et sundt grundlag for et velfærdssamfund, så er du måske radikal. Den næste politiske skillelinje går i holdningen til, hvor stærk staten må være i forhold til den enkelte borgers rettigheder. Kan man altid have blind tillid til staten, og de mennesker vi vælger til at lovgive, bære gyldne kæder og repræsentere den udøvende magt? Eller skal vi bevare den demokratiske kontrol og sikre os frie valg mindst hvert fjerde år, hvor mandaterne skal prøves. Det Radikale Venstre svarer klart ja til, at mandatet skal prøves. Men vi går videre og ønsker at sikre os, at Staten ikke forgriber sig på sine borgere eller borgernes ret til at ytre sig og kæmpe for egne holdninger og meninger. I et radikalt demokrati slås vi med det frie ord og lader meninger brydes. Det er ikke et spørgsmål, om hvem der er stærkest fysisk, eller hvem der har flest våben og vilje til at bruge dem, eller hvem der har flest høveder (rigdom), som de sagde i andelsbevægelsen. Afgørende er det derimod, hvem der kan samle flest hoveder (stemmer) bag sine synspunkter. Den, der vinder et valg, vinder retten til at forsøge at realisere sine synspunkter gennem ny lovgivning eller initiativer i lokalsamfundet. Om lettilgængelige håndvåben kan man konstatere, at de er en alvorlig trussel mod et demokrati. Derfor er reguleringen af køb, salg og brug af våben (til jagt eller i landets forsvar og intet andet) et område, der efter radikal mening kræver meget skrap lovgivning og en stærk offentlig kontrol og overvågning. Her får vi nok ikke mange tilhængere i USA! Er du for et stærkt politi med næsten uindskrænkede rettigheder til overvågning, visitation for våben og knægtelse af ytringsfriheden, når ytringerne bryder med dine holdningerne, samt tilhænger af strenge straffe for at begå simpel kriminalitet og vold, og for at tro, tænke og handle anderledes end flertallet, så er du helt klart ikke radikal, men tilhænger af en de borgerlige partier eller socialdemokratiet i dets nuværende fremtoning! Men går du ind for, at straf nok er samfundets hævn på ofrets vegne, men også et middel til resocialisering og integrering, så er du nok radikal. Vi står foran et Europa-parlamentsvalg, et kommunal- og regionsvalg. De politiske grundholdninger hos dem, vi vælger til at lede os, bliver afgørende for, hvordan samfundet udvikler sig. Jeg mener, vi skal give myndigheden tilbage til de fagfolk, vi ansætter i det offentlige til administration, undervisning og pleje. Kontrollen skal ikke så meget være på om regler følges, men om mål nås, og at målene nås på en fair og ordentlig måde. Hvis du er radikal, så støt os i de kommende valg, så vi kan sikre vores velfærdssamfund og udvikle det til nutidens krav i en social liberal ånd.