Hvor uanstændigt

Ikke sjældent hører man noget negativt om unge, bl.a. deres opførsel. Det er dog ikke altid, det er de unge, der har glemt, hvordan man opfører sig anstændigt.

Lad mig fortælle om et par unge mænd, begge nylig fyldt 18 år. De havde fået sig et sommerjob hos en her i Aalborg værende, skibsproviantering, noget, de var glade for, ikke mindst da de fik deres første månedsløn. De var ikke til at skyde igennem! Så skete der det "ulykkelige", at de for et par dage siden fik indkaldelse til militæret med mødetid 6. august i år. De diskuterede med deres forældre, hvad de nu skulle gøre. De er begge glade for indkaldelsen, men der var jo lige det med deres arbejde. Hvordan håndterede de nu det? Den ene mente, at de skulle vente med at sige deres job op til dagen før, de skulle møde på kasernen, men forældrene til den anden sagde til de unge, at de anstændigvis skulle sige deres job op med det samme, så havde arbejdsgiveren et måned til at finde afløsere. De unge blev enige om, at sådant skulle det være, så fredag aften sagde de deres job op med fratrædelse 1. august. De blev fyret på stedet! Godt nok kom arbejdsgiveren med flere eksempler på, hvorfor han fyrede dem, men hvorfor var det så først, da de selv sagde deres job op, at de blev fyret? Efter 46 år på det danske arbejdsmarked har jeg oplevet flere dårlige undskyldninger, når en person blev afskediget. Jeg synes, at dette her er en lige så dårlig undskyldning over for de unge! Én ting er sikker: Næste gang disse unge står for en opsigelse, er jeg bange for, at de venter med at opsige jobbet til den sidste dag, før de stopper på deres arbejdsplads. Havde de gjort som den ene, ville havde de haft arbejde i hele måneden. Man kan spørge sig selv: Hvem opførte sig mest anstændig, de to unge eller arbejdsgiveren?