Hvordan finansieres normalt andelsbolig?

Hvor går pengene hen og hvad anvendes de til?

Skattepolitik 2. marts 2003 07:00

?I de seneste år er det især andelsboliger, der bliver bygget. Og det forekommer også mig attraktivt at bo tæt-lav i den 3. alder, som jeg er ved at nærme mig. Men hvordan med finansiering? Eks.: Betaler man 300.000 kr. kontant og godt 5000 kr. i husleje og fællesudgifter pr. måned. Jeg kan ikke gennemskue denne finansieringsform. Hvor mange år skal man betale de 5.000 kr.? (Ved kreditforeningslån er der en løbetid på 30, 20 eller 10 år). Hvor går pengene hen? Hvad anvendes de til? Umiddelbart forekommer det mig absurd at betale først 300.000 kr. ud og derefter en ydelse på 5000 kr. pr. måned for en andelsbolig, når man i dag kan købe en ejerbolig eksempelvis for en udbetaling på ca. 50.000 kr. og med en mdl. ydelse på 5000-6000 kr. !Andelsboligen er en del af et fællesskab: Andelsboligforeningen betaler udgifterne, herunder ydelser på realkreditlån. Mange forhold bliver således klaret i fællesskab, hvilket mange trætte parcelhusejere ser som en stor fordel for tilværelsen som pensionist. Foreningen har ikke fradragsret for renter. Det har til gengæld den andelsbolighaver, der låner til indskuddet. Der er således en følsom balance mellem lille lån og stort indskud kontra stort lån og lille indskud. Udbud og efterspørgsel afgør denne balance. En andelsboligforening har grundlæggende det problem, at nedbringelse af gælden forøger kravet til indskuddet. Det vil igen indskrænke køberfeltet, da kun få vil kunne låne så store beløb til indskuddet. Problemet søges undgået gennem forskellige lånetyper. Et såkaldt ratelån kan løbe over 30 år, hvor de første 10 år er afdragsfri (såkaldt stående lån). Et sådant lån indebærer risiko for fremtidig stigning i boligafgiften. Via indekslån er det muligt at begrænse renteudgiften mod en stigning i gælden (såkaldt indekstillæg). Et sådant lån vil også typisk løbe over 30 år. Konklusionen er således: En køber af en andelsbolig bør udover de lovpligtige oplysninger interessere sig for lånet i andelsboligforeningen. Lånet behøver ikke at være specificeret i regnskabet, hvis der er tale om en eksisterende andelsboligforening. De to boligtyper, som De sammenligner, er ikke sammenlignelige: Det beskrevne parcelhus vil have en kontantpris omkring 900.000 kr. Den beskrevne andelsbolig vil typisk have en anskaffelsesværdi omkring 1,5 mill. kr. Anskaffelsesværdien er det beløb, som andelsboligforebetaler for grund og byggeri. Ofte vil en køber af en andelsbolig ikke interessere sig for dette regnestykke. Skattemæssigt er der den beskrevne forskel vedr. rentefradragsretten. Herudover er der den forskel, at der ikke betales ejendomsværdiskat af andelsboliger. Efterånden som stadigt flere kommer til at betale det maksimale beløb på 1 procent af ejendomsærdien i ejendomsværdiskat bliver denne forskel mere og mere markant. Andelsboligforeningsloven sætter et maksimum for salgsprisen ved salg af andelsbolig i en eksisterende andelsboligforening. For parcelhuset gælder en sådan regel ikke, hvad mange parcelhusejere har nydt godt af. Endelig er der den forskel, at der kan ydes boligstøtte til andelsboligen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...