Hvordan finder vi hinanden?

Bogens forside.

Bogens forside.

11. november 2008 om natten stormede fransk politi et lille økologisk landbrug, der blev drevet af et kollektiv. Af de 20 anholdte blev ni sigtet for planlægning af vold og sabotage. Kollektivets stifter, Julien Coupat, der havde skrevet for det venstreradikale tidsskrift "Tiqqun", blev af politiet sat i forbindelse med bogen "Den kommende opstand", som var blevet udgivet anonymt under det kollektive navn Den usynlige komité. Efter anholdelsen betegnede den daværende franske indenrigsminister Michèle Alliot-Marie gruppen som en "anarko-autonom celle", og regeringen var i det hele taget involveret i et voldsomt spin omkring sagen, der hurtigt kom til at handle om terror. Det eneste man havde på Coupat var indicier, hvorfor "Den kommende opstand" kom til at spille en vis rolle i hele sagen. Mistanken mod Coupat og dennes kæreste lød på, at de havde hængt jernkroge op i nogle af statsbanernes køreledninger, hvilket forårsagede enorme ventetider og et stort økonomisk tab; det blev til terror - selvom ikke et eneste menneskeliv på noget tidspunkt havde været i fare. "Den kommende opstand" er inddelt i to afdelinger, hvoraf den første giver en analyse af det moderne samfund under kapital-parlamentarismen; denne afdeling er underinddelt i syv cirkler - måske en reference til de ni cirkler i Dantes inferno. Anden afdeling tilbyder en modstandens ABC med et udgangspunkt, der sagtens kunne være hentet i Marx' ellevte Feuerbach-tese: "Filosofferne har kun fortolket verden forskelligt, men hvad det kommer an på, er at forandre den." Eller som det hedder i bogen: "en bestemt, levet sammenhæng mellem handlinger og tanker." Men den usynlige komité er ikke en anarko-autonom celle, deres udgangspunkt er kommunisme; "kommunisme altså, som forudsætning og eksperiment. […] Kommunisme er støbeformen for et omhyggeligt, dristigt angreb på herredømmet. Som et opråb og som et navn for alle verdener der gør modstand mod imperiets pacificering, alle solidariteter der ikke kan reduceres til varernes regime, alle venskaber der tager krigens nødvendigheder på sig." Hvilken krig, kunne man spørge. Den der hele tiden pågår, når vi viger tilbage fra at protestere på arbejdspladsen, når vi støtter op om kapital-parlamentarismen, selvom vi godt ved, at vores stemme er ligegyldige i en tid, hvor konsensus er total - fra Enhedslisten til Dansk Folkeparti underbygges de samme strukturer. At være "mobiliseret" betyder ikke andet end, at man distraheres fra de egentlige problemer. Kapitalens strukturer "handler om at forbruge mindre for at kunne fortsætte med at forbruge. Vi er nødt til at producere økologisk for fortsat at kunne producere." Med andre ord: systemet, som er årsagen til problemerne, skal for alt i verden bevares; og dem der siger systemet imod mister deres borgerrettigheder, som Coupat, og trækkes gennem Europas nye terrorlovgivninger, der er vide nok til at kunne bruges efter forgodtbefindende. At tale for et andet system er fint - så længe vi ikke gør noget ved det, det er lektien. Når jeg kalder anden afdeling for modstandens ABC, så drejer det sig ikke om, at man her kan finde opskriften på fattigmandsnapalm eller andet. Det er langt mere lavpraktisk. Jo jo, man skal bevæbnes, men kun som nødløsning. En pacifist uden evne eller vilje til at bruge våben er ikke pacifist, men gør derimod sin handlingslammelse til en dyd. "Anskaf våben. Gør alt hvad der er muligt for at det skal blive overflødigt at anvende dem." Komitéen opfordrer altså til pacifisme, og henviser så i øvrigt til sabotagens tre gyldne regler: "mindst mulig risiko, et minimum af tid, størst mulig skade." Men det drejer sig ikke kun om den igangværende krig mod et voldeligt system (støtten til diktaturer, sweatshops, oliekrige, tortur m.m.), det drejer sig først og fremmest om at opnå færdigheder. Hvordan driver man et gadekøkken, hvordan anskaffer man sig råvarer, hvordan lapper man et benbrud sammen, hvordan laver man en piratradio, men først og fremmest … hvordan mødes man? "Flammerne i november 2005 [i de parisiske forstæder] tilbyder en model for dette. Ingen ledere, ingen krav, ingen organisation" eller med andre ord anonymitet, for det "at være synlig er at være udsat og frem for alt sårbar." Imod den moderne menneskeforståelse, det vil sige individet, sætter Den usynlige komité kollektivet, dvs. "kommunismens mulighed", hvor to århundreder med "kapitalisme og markedsnihilisme har bragt os de mest ekstreme fremmedheder". Til sidst er der altså kun det ene vigtige spørgsmål: "HVORDAN FINDER VI HINANDEN?" Christian Stokbro Karlsen kultur@nordjyske.dk Den usynlige komité "Den kommende opstand" 124 sider, 60 kr., After Hand