Hvordan gør socialdemokrater?

Skattepolitik 21. september 2007 06:00

PENSIONISTER: Jeg har flere gange påpeget det uretfærdige i regeringens skattepolitik over for pensionisterne, ligesom jeg har skrevet til samtlige politiske partier om dette, hvilket medførte undvigende svar fra regeringspartierne, positive fra SF og Radikale, men ikke et ord fra DF og Enhedslisten. Heller ingen reaktion fra S, som ellers ynder at føre sig frem som partiet for social retfærdighed. Der er ikke megen retfærdighed i skattelettelser, der ikke omfatter pensionister, hvilket jeg påpegede i et indlæg (6.9.), hvor jeg blandt andet skrev, at pensionisterne bliver straffet to gange, fordi de ikke fik del i lettelserne, men skal deltage, når kommunerne sætter skatten op. Det ser ud til, at S endelig har opdaget dette, for folketingsmedlem Bjarne Laustsen omtaler i et indlæg netop dette, at pensionisterne bliver straffet to gange. Hvad vil S gøre for at råde bod på denne uretfærdighed, Bjarne Laustsen?

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...