Hvordan har du det?
35.700 nordjyder bliver spurgt om deres helbred

78 spørgsmål skal være give et bud på nordjydernes sundhedstilstand.
NORDJYLLAND:Det handler om mad og motion, sygdom, trivsel og og tryghed, når 35.700 nordjyder i de kommende dage får brev fra Region Nordjylland. Brevet rummer nemlig et stort spørgeskema, ”Hvordan har du det? 2013” med 78 spørgsmål om sundhedstilstand.
Borgerne er tilfældigt udvalgte personer over 16 år i alle regionens 11 kommuner, og samme undersøgelse finder sted over hele landet med lidt over 300.000 borgere involveret. En lignende undersøgelse fandt sted for fire år siden, og dermed bliver der mulighed for at se, hvordan udviklingen har været.
- Det er vigtigt for os, at så mange som muligt svarer. Så kan vi få en solid viden om de udfordringer inden for sundhed, der venter os i Nordjylland, siger regionsrådets formand Ulla Astman (S).
For at lokke mange til at svare udlodder regionen og kommunerne, der i fællesskab står bag undersøgelsen, præmier ved besvarelse. Og svarene kan sendes med såvel elektronisk som papirpost.
Det tager lang tid at behandle så mange tal. Resultaterne forventes at være klar i marts 2014.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.