Tyverier

Hvordan man klipper i frugttræer

} NATURTUR: Arkitekt Jens Corneliussen viser selv rundt, når han og Nordjyllands Amt i eftermiddag opfordrer alle interesserede til at besøge frugtplantagen "Frugthaven" på Ejstrupvej ved St. Brøndum. Jens Corneliussen vil blandt andet vise de fremmødte, "hvordan man klipper i nogle træer". For ifølge ham er haveejere især nervøse for at komme til at beskære for meget eller de forkerte steder. } SPEJLGLAT: På grund af det spejlglatte føre væltede en bil torsdag kl. 18.14 rundt på kørebanen på Møldrupvej i Skørping. Der skete ingen personskade, oplyser politiet. } TRÆSPÆRRING: Et væltet træ spærrede Buderupholmvej torsdag formiddag, og politiet fik Skørping Kommune til at fjerne træet. } BILTYVERI: En grøn VW varebil med reg.nr. RX92835 er stjålet fra Hadsundvej i Terndrup onsdag kl. 18.45, oplyser politiet. På Østre Skovvej i Bælum er der til gengæld stjålet en nummerplade - med reg.nr. RS43255 - fra en Hyundai Accent. Det er sket mellem onsdag kl. 17.30 og torsdag kl. 8.30. } STYREBOKS: På Kildehaven i Skørping er der stjålet en styreboks fra en Opel Vectra. Tyveriet er sket natten til mandag.