Hvordan sikrer vi os?

Rigtigt nok, så er der i de seneste år i Danmark registreret flere kraftige nedbørshændelser, som har givet anledning til oversvømmelser af især lavtliggende byområder.

Naturvidenskab 21. september 2007 20:45

Dertil kan man knytte to spørgsmål: er dette mere eller mindre isolerede hændelser, eller er der tale om en trend, der viser vejen mod fremtidens klima og vejrforhold? Uanset om man står overfor en klimaforandring eller ej, så må man tage stilling til spørgsmålet, om man kan leve med temporær eller endog længerevarende oversvømmelser af lavtliggende arealer eller om man tilpasser sine afløbssystemer og måden hvor og hvorpå man bygger. Mennesket har qua dets tekniske viden kun i få situationer valgt at give op for naturen. Stort set har man altid stolet på sine evner til at kunne forudsige og forhåndsbestemme den risiko, der måtte være at bygge på et bestemt potentielt udsat sted f.eks. i lavninger, langs flodbredder og i ådale. Man har kontrolleret det naturlige system fx via afvanding, dræning, anlæggelse af dæmninger etc. Sådan som man i retrospektiv kan se på f.eks. sommerfloden 2002 i Tyskland, har denne kontrol ikke levet op til hydrologernes beregninger og meget nybyggeri i nærheden af Elbens gamle flodleje blev, simpelthen skyllet bort. Hvorfor? Fordi de ekstra vandmasser intet sted havde at forføje sig hen til for stort set alt fra det gamle flodleje var inddraget til landbrug, industriområder og nybyggeri. Og hele herligheden var beskyttet af diger, der skulle hindre Elben i at opføre sig, som en flod nogen gange gør. Nemlig at sno og bugte sig. Men kanalisering og diger har effektivt forhindret dette og de gamle flodnære oversvømmelsesområder var forsvundet, så det ekstra vand fossede over og gennem digerne i baglandet. Kontrollen med systemet havde oplevet en major system error. Faktisk står nutidens civilingeniører, byplanlæggere, arkitekter, værende og vordende bygherrer m.m. overfor spørgsmålet om: hvor skal vi bygge og bo? Og hvordan sikrer vi os, at vi ikke to gange om året står med kælderen fuld af vand, og at bilen i carporten drukner? Skal vi prøve på at kontrollere fremtidens regnmængder ved at udbygge og effektivisere afløbssystemer? Og på den måde blive ved at kunne bygge hvor vi vil? Eller overveje, om det ikke var smartere at flytte fra lavtliggende områder, der altid vil være vanskelig byggegrund grundet i imperfekte dræningsforhold, til højere beliggende områder? Dette kunne have den sidegevinst, at man ved an bebudet vandstandsstigning og hyppigere og kraftigere storme ikke står med fødderne i vandet. Samtidig skal man blive meget bedre til at udnytte naturens egne regnvandsbassiner, som f.eks. gamle ådale, som kunne inddrages i sådan en strategi. Og det er også værd at bemærke, at bebyggelsesgraden og typen af bebyggelse i byerne også bidrager til de vandmængder, der skal ledes bort. Her kan en mere grøn byggestil, f.eks. inddragelse af græsarmering i langt højere grad være med til at afhjælpe afløbsproblemet.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...