Hvordan skal EU se ud i fremtiden?

UDVIDELSE:Hvordan skal EU se ud i fremtiden? Det har vi nu fået et bud på med præsentationen af EU-konventets udspil til en ny forfatning for EU. Emnerne har været mange for konventets arbejde. Men overordnet har det drejet sig om at gøre samarbejdet funktionsdygtigt, når vi fra næste år byder ti nye lande velkommen. Rammerne skal bruges til at give EU mulighed for at tilpasse sig store politiske udfordringer, som vi står overfor i Europa. Desuden har det målet være at få en klar traktat, der kan udtrykke de værdier, som EU skal bygge på i fremtiden. Der har været meget debat om vi skulle have en præsident for EU, en fælles udenrigsminister og ville Danmark få lov til at beholde sin kommissærpost. Alle er det emner, der berører Danmarks muligheder for indflydelse på beslutningsgangen i Bruxelles. Heldigvis er der ikke i udspillet tale om en magtfuld præsident. Nærmere en organisator, der skal få den daglige butik til at køre. Vedkommende må dele sin magt mellem det fortsatte roterende formandskab og kommissionen. Det ville også være fuldstændigt uholdbart at satse på en magtfuld præsident, der i givet fald skulle være folkevalgt. EU skal fortsat bygge på, at det er et mellemstatsligt samarbejde og ikke en forbundsstat efter amerikansk forbillede. Det er glædeligt, at der med oprettelsen af en europæisk udenrigsminister bliver taget hul på EU's ømme punkt, nemlig bedre koordinering af udenrigspolitikken. Det har været svært for EU, at fremvise handlekraft på dette felt. Det seneste eksempel med Irak krigen er et godt eksempel på dette. Som det er i dag, er der vetoret, når det gælder udenrigspolitik. I et udvidet EU med 25 medlemslande, er det svært at forestille sig det hensigtsmæssige i at opretholde vetoretten. Det er ikke holdbart, at et enkelt land kan blokere for, at der kan vedtages en fælles EU-holdning, når det drejer sig om udenrigspolitik. For Danmark som et mindre land i samarbejdet er det vigtigt, at vi er fuldt repræsenteret på alle niveauer i systemet. Antallet af kommissærposter har således været et oplagt emne til debat. Udspillet fra konventet er, at alle lande har en kommissær, men at det ikke er alle, der har stemmeret samtidigt. Det er en uheldig udvikling. Et land en kommissærpost med lige rettigheder skal være det bærende princip. Det skal regeringen holde fast i, når regeringskonferencen tager stilling til forslaget. De mange emner, der har været til debat i konventet, og som nu snarest bliver til virkelighed i en eller anden form, er en oplagt mulighed for, at vi kan diskutere det politiske indhold i EU. Vi er i en situation, hvor vi i Danmark inden for overskuelig fremtid skal stemme om vores forhold til EU. Det er samtidig i en tid, hvor ti nye lande er ved at gøre deres stilling op. De lande der har stemt, sagde ja tak til medlemskab. Sagde ja tak til det EU, som bl.a. Danmark har været med til at bygge op, og som har givet Europa velstand og frihed. Det vil være fuldstændigt paradoksalt, hvis vi i Danmark, efter at have bidraget til at bygge EU op, budt 10 nye medlemslande indenfor, at vi så siger nej tak til et videre samarbejde, ligesom vi skal til at høste gevindsten. Jeg håber, at debatten om Danmarks stilling i et udvidet Europa bliver sober, og at det bliver en debat om politiske holdninger til samarbejdet. Konventets udspil om en ny grundlov for EU-samarbejdet er en oplagt mulighed for at bringe nyt indhold til den danske EU-debat.