Hvordan staver VK til aftalebrud?

Tidligere regeringer havde en arbejdsminister. Fra 2001 har vi haft en beskæftigelsesminister. Her fra sommeren 2003 har vi realiteten haft en arbejdsløshedsminister. For siden VK-regeringen kom til, har 50 hver eneste dag blevet arbejdsløse. Ikke 27, som Venstre nu går og mumler i hjørnerne. Ca. 33.000 har mistet arbejdet siden november 2001, hvor vi ellers var inde i en stadig og stabil nedgang i arbejdsløsheden. Nu er arbejdsløsheden tilbage til niveauet i 1998. Altså har regeringen på mindre end to år sat væksten i beskæftigelsen i årene 1998-2001 over styr. Det er en flot indsats, som VK ikke sagde noget om i valgkampen dengang. Nu drager regeringen i felten mod både brede forlig og mod den danske aftalemodel. Det kan ikke komme bag på nogen, at aftaler og forlig med VK-regeringen er til for at blive brudt, når det passer Fogh. VK-regeringen brød f.eks. folkeskoleforliget ved at afskaffe modersmålsundervisningen i foråret 2002. VK's arbejdsmarkedspolitik har også fra første dag været rettet mod at undergrave aftalemodellen på det danske arbejdsmarked. Alligevel er det rystende, at VK-regeringen vil skære i dagpengesystemet ud fra nogle vilde og konstruerede eksempler med sygeplejersker, der vælter sig i supplerende dagpenge. Socialdemokraterne vil stilfærdigt insistere på, at regeringen holder sig til de aftaler, vi har indgået med den. Hvis VK-regeringen vil begrænse retten til supplerende dagpenge, er det et klart brud på aftalen "Flere i arbejde", som vi også lagde stemmer til. "Flere i arbejde"-forliget kan kun opsiges ved et valg. Det står simpelthen i teksten. Det var en forudsætning for forliget, at der ikke skulle ændres ved dagpengene i forligsperioden. Det står også i forliget. Forligsparterne er ikke engang blevet indkaldt til en orientering om, at VK-regeringen vil ændre ved reglerne. Så hvordan er det lige, VK-regeringen staver til "forligsbrud"? Men VK-regeringen har nu også blikket stift rettet mod produktionsskolerne og revalideringen, der blev forhandlet ud af "Flere i arbejde"-forliget. Hvad kan vi så lære af det? som Gotha Andersen altid sagde. For det første, at regeringen er ved at gå i panik over væksten i arbejdsløse. Beskæftigelsesministeren er så trængt, at han endog har følt sig nødsaget til at udsende en defensiv pressemeddelelse med titlen "Ingen grund til panik". VK-regeringen aner ikke sine levende råd, og det sidste vi har brug for er da en minister, der forsøger at tale tingene ned. Regeringen agter at spare 800 mio. kr. på dagpenge og revalideringsydelse i 2004, og den indrømmer, at det giver anledning til usikkerhed om VK-regeringens hensigter. Men den usikkerhed har VK-regeringen selv skabt. For, som Claus Hjort Frederiksen indrømmer: Der er ikke taget endelig stilling til, hvordan besparelserne skal ske". Med ironi på tryk skal man være lidt forsigtig, men jeg vover alligevel: Det giver sandelig også indtrykket af en handlekraftig, målrettet regering, som vil kæmpe for at skabe mange ny arbejdspladser. Samtidig er det meget usikkert, om man overhovedet kan finde de 800 mio. kr. på dagpengeområdet. Den meget omtalte sygeplejerske på supplerende dagpenge kan man i hvert fald ikke klemme meget ud af. 932 sygeplejersker har modtaget supplerende dagpenge til i alt 3,8 mio. kr. (Arbejdsdirektoratets tal) – og derfra er der meget langt op til de 800 mio. For resultatet vil blive, at flere danskere oplever en faldende indkomst og dermed faldende forbrugsmuligheder. Regeringen foretager en renlivet spareøvelse, som ikke giver flere i arbejde. Det forekommer helt urealistisk at nå op på det beløb, regeringen vil spare. For enten kommer VK-regeringens finanslovsudspil til at ramme de cirka 400.000 årlige dagpengemodtagere langt hårdere, end regeringen siger, eller også har regeringen et kæmpehul. Derfor bliver besparelsen på de 800 mio., som åbenbart skal stige op på 1,2 milliarder kroner i 2007, er et helt centralt emne i finansloven. Indtil videre må regeringens tale om de mange millioner minde meget om Egon Olsens utallige højtflyvende planer, der alle som én ender i en nedtur. Bjarne Laustsen, Drosselvænget 2, Støvring, er folketingsmedlem (S).