Hvorfor altid den samme weekend?

EMNER 26. juni 2003 08:00

Al ære og respekt for det store og meget slidsomme, frivillige arbejde, der ligger bag såvel Nibe Festival som Skagen Festival. Også respekt for, at Nordjylland i det hele taget er i stand til at mønstre hele to store musik- og kulturbegivenheder med landsdækkende gennemslagskraft. Derfor kan det også godt virke en anelse igennemtænkt, at begge festivaler finder sted i nøjagtigt samme weekend. Helt ud i sit slogan praler Skagen Festival endda at have været placeret i sidste weekend i juni siden 1971. Men der kunne unægteligt ligge en endnu større turistmagnet i at sprede to så store attraktioner bare lidt mere hen over sommeren.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...