Hvorfor bedrages?

DA VINCI: I en amerikansk nyhedsudsendelse 24.5. oplystes det, at filmatiseringen af ”Da Vinci Mysteriet” er finansieret af en muslim. En kommentar hertil var: ”Det er et meget alvorligt problem, når mennesker begynder at finansiere film og bøger for at angribe andres tro”. Filmen har på tre dage indspillet 224 mio. dollar (ca. 1,305 mia. kr.) og har kostet 125 mio. dollar at producere. Tænk hvor mange nødlidende, der kunne have været hjulpet for penge, brugt til stor skade på grund af filmens blasfemiske indhold og anti-kristne og anti-jødiske fordomme. Hvad får mennesker til at strømme til biograferne, blot for at blive bedraget?