Hvorfor bliver par diskrimineret?

Åbent brev til integrationsminister Bertel Haarder (V): Mange dansk-udenlandske par søger at opnå familiesammenføring i Danmark via de regler, som du og dit folketingsflertal har tilvejebragt.

At derblandt de berørte er udbredt utilfredshed med disse regler, er næppe nogen hemmelighed for dig. For at opnå familiesammenføring skal man opfylde en række efterhånden herostratisk berømte krav: * Boligkravet * Forsørgelseskravet * Alderskravet * Tilknytningskravet Derudover skal man stille en bankgaranti på 53.000 som garanti for, at den "fremmede" ægtefælle ikke belaster Danmarks sociale system. For en ureflekteret betragtning kan disse krav lyde plausible, for hvem kan vel have noget at indvende imod at en dansker, der vil tillade sig den luksus at importere en fremmed ægtefælle, også skal være i stand til at forsørge sig selv og sin ægtefælle uden at ligge det offentlige til byrde? Desværre knækker kæden her, fordi der findes uforståelige undtagelser fra denne regel. Er man et barnløst dansk-udenlandsk ægtepar overvåger Udlændingestyrelsen nidkært, at alle de ovennævnte betingelser er opfyldt. Der er ingen pardon med hensyn til bolig, indtægt, tilknytning osv., og sagsbehandlingen trækkes typisk ud i op mod et år. Er den danske part imidlertid så heldig at have adgang til et delebarn, ser situationen helt anderledes lys ud. Så stilles der lige pludselig ingen krav om hverken indtægt eller bolig eller garanti for noget som helst, og sagsbehandlingen gennemføres på rekordtid. Et delebarn kan i princippet blot være et fællesbarn fra et tidligere forhold, som man ser en gang imellem. Jeg vil gerne vide, hvorfor det i tilfældet med barnløse par er så bydende nødvendigt med alle disse rigoristiske foranstaltninger, samtidig med at man i delebarnsparrenes tilfælde ikke har den mindste betænkelighed ved at se bort fra de samme krav? Jeg gætter, at standardsvaret vil dreje sig om "barnets tarv", men det løser jo ikke mysteriet om, hvorfor barnløst par med djævelens vold og magt skal tvinges til at bebo et vist antal rum på et vist antal kvadratmeter og være "selvforsørgende", når et delebarnspar i princippet må bo i en jordhule og leve af overførselsindkomster. Jeg håber som sagt, at du vil oplyse min undren og genoprette min tiltro til, at der stadig findes lighed for lovene. Prøv for en gangs skyld ikke at bortforklare det med henvisning til et usikkert antal mindreårige tyrkiske piger i Ishøj, der skal frelses fra en skæbne værre end døden. Jeg mener, at jeg og alle de par, du diskriminerer, har krav på et fornuftigt svar - hvis du ellers kan finde på et.

Forsiden