Udlændingepolitik

Hvorfor bør Rebild Kommune have et integrationsråd?

Integrationsrådet i den tidligere Skørping Kommune har blandt andet holdt informationsmøder for kommunens flygtninge. Her er det den tidligere formand, Per Nielsen (th), der sammen med en tolk orienterer om dansk lovgivning og demokratiets struktur. ARKIVFOTO: LARS PAULI

Integrationsrådet i den tidligere Skørping Kommune har blandt andet holdt informationsmøder for kommunens flygtninge. Her er det den tidligere formand, Per Nielsen (th), der sammen med en tolk orienterer om dansk lovgivning og demokratiets struktur. ARKIVFOTO: LARS PAULI

INTEGRATION:Ifølge presseomtalen i NORDJYSKE ser der ikke ud til, at der skal være et integrationsråd i Rebild kommune. For mig at se virker det som om, ikke alle politikere er klar over hvad et integrationsråd i virkeligheden er, og hvad vi i grunden laver. Beslutningen om ”kun” at bruge den nye sammenslutning af frivilliggrupperne i kommunen, er bestemt ikke det optimale. Frivilliggrupperne har gjort, og gør et kanon arbejde for flygtningene i kommunen ingen tvivl om det, men det har de jo altid gjort så intet nyt her. Skørping Kommunes tidligere integrationsråd, vurderede at det ville være formålstjenligt med et integrationsråd i Rebild kommune. Rådets vurdering baserer sig på konkrete erfaringer igennem de sidste fem års arbejde, og er baseret på følgende. Integrationsrådet har igennem årene haft et tæt samarbejde med den kommunale forvaltning i Skørping kommune, frivilliggruppen i Skørping, og ikke mindst de i kommunen bosatte flygtninge. Vi har afholdt orienterings møder som optakt til byrådsvalget, hvor kommunens koordinator informerede om hvordan valg i Danmark foregik. Vi informerede flygtningene om gældende regler og lovgivning samt nyt lov stof på flygtningeområdet. Vi afholdt valg af flygtninge til integrationsrådet, på nøjagtig samme måde som et valg til enten byråd eller Folketing foregår, så de ved selvsyn kunne se, hvordan et demokrati virker. Integrationsrådets formelle ret til høring og udtalelse over for byrådet, betyder at både flygtninge og frivillige oplever en demokratisk mulighed for at få deres synspunkter, frustrationer og ikke mindst konstruktive ideer kommunikeret videre. Ved at udnytte denne mulighed, fungerer rådet som en del af den demokratiske proces, men vil også kunne fungere som en sikkerhedsventil, hvis der på et tidspunkt skulle opstå alvorlige problemer. Igennem sin begrænsede bevilling (16.500 kr. om året), har rådet med et minimum af sagsbehandlingstid for forvaltningen, kunnet støtte en lang række initiativer som alle har styrket den lokale integration. I flæng kan nævnes modersmålsundervisning på Skørping skole, indkøb af symaskiner til et kvinde-syhold, bøger til frivillig undervisning, en Dansk Afghansk ordbog til alle flygtningefamilier i Skørping kommune, sommerferie arrangementer for børn, svømning for kvinder og piger og foredrag om både kristendom og Islam Disse aktiviteter er alle sket i samarbejde med lokale etniske danskere, således at man fremmer samtalen og forståelsen for hinandens forskelligheder og ligheder, og dermed fremmer den integration som er så vigtig for os alle. Det er komplet uforståeligt for mig, hvad årsagen til denne modvilje til et integrationsråd kan være, når integrationen eller flygtninge nævnes, går politikerne fuldstændig i sort! Et råd der består af frivillige danskere og flygtninge, der arbejder gratis for kommunen! Et råd der vil være en god sparringspartner for administrationen! Et råd der har føling med hvad der rør sig på integrationsområdet! Et råd der vil virke som stødpude mellem flygtninge og administration!