EMNER

Hvorfor dog give dagsværk særbehandling?

KAMPAGNE:Både Rasmus Prehn og Mogens Thykjær har bekendtgjort deres skeptisk over for regeringen, når de fjernede Operation Dagsværk deres plads fra Finansloven og tillige fjernede den undervisningsfrie dag for eleverne på det almene gymnasium. Det er jeg personligt glad for. Jeg kan ikke se, hvad der i Operation Dagsværk projekter gør det så eminent og så fantastisk, at de fortjener denne særbehandling. Det kunne lige så godt være Dansk Flygtningehjælp eller noget helt tredje, hvis altså de skulle have en særbehandling. Jeg mener i øvrigt ikke, at der er nogen, som skal have særbehandling, den frie konkurrence skal ske fyldest, og det gør den nu. Operation Dagsværk har en uhørt stor administrationsprocent på 21, sammenlignet med andre hjælpeorganisationer er det tre til fire gange så meget. Det fortjener da et stort spørgsmålstegn. Desuden vil jeg ikke kalde Operation Dagsværk for en interesseorganisation. Det har adskillige gange vist sig at være ret så politiske eksempelvis; boykot Israel, hvor Operation Dagsværk støttede demonstrationerne. Det betyder vil hvert fald, at Operation Dagsværk ikke er en NGO. Forestil jer, at Røde Kors til næste valg indrykkede en annonce i NORDJYSKE og anbefalede folk at stemme på de konservative, hvad ville derså ikke ske? Operation Dagsværk har lavet nogle fine projekter, men det, de kørte sidste efterår, kørte fuldstændig af sporet. En kampagne til fordel for jordløse analfabeter i Nepal. Projektet var langt mere end et humanitært projekt. Det var ret så politisk. Først og fremmest var sat der knap en million af, ca. 16 pct. af deres budget, til posteringen lobbyisme. Under den dyre udgift gemmer sig en tankegang om, at projektet skal påvirke regeringen i Nepal til at ændre deres uddannelsespolitik og bruge flere penge på uddannelserne. Man ønskede at bruge midler på at påvirke beslutningstagerne i det politiske system i Nepal. Den politiske situation i Nepal var og er præget af modsætninger mellem regeringen, der er marxistisk eller leninistisk og oppositionen, som er en flok maoistiske frihedskæmpere/terrorister. Det kommer ofte til voldelige sammenstød. Selv om om OD formelt tager afstand fra brugen, var deres materialergennemsyret af sympati for de maoistiske oprøreres formål. Det var svært at se, hvordan Operation Dagsværk skulle undgå at gå en voldelig bevægelses ærinde, ikke mindst når udgangspunktet var så regeringskritisk, som det konkrete projekt nu engang var. Nu kan jeg næppe som liberal tage afstand imod folk, som arbejder for bedre uddannelser, imod fattigdom og for inddragelse af befolkningen, men jeg må klart lægge afstand til brugen af vold som et politisk instrument. Skal jeg stille det på spidsen, så fik OD folk til at arbejde for Maoistiske terrorister i Nepal. Det får i hvert fald mine alarmklokker til at ringe. Operation Dagsværk brugte desuden i deres materiale ordet "gældsslave" omkring deres Nepal-projekt, et totalt forfejlet ord eller udtryk, eftersom de såkaldte gældslaver er afskaffet ved lov i Nepal. I forbindelse med Nepal-projektet hentede OD nogle lærere og en dansetrup til Danmark for at undervise i yoga, meditation, dans og budisme. Jeg ved ikke, hvor meget det hjælper de jordløse analfabeter i Nepal? Grundlæggende må man sige, at tankegangen om, at unge studerende aktivt deltager i forbedringer af vilkårene for verdens fattigste er sympatisk og interessant, netop fordi man er nødt til at gøre en personlig indsats og aktivt. Man kan bare ikke skubbe ansvaret videre, men det konkrete projekt, jeg har omtalt, er jo bare en stor omgang politik, og det er dybt, dybt problematisk. Regeringen har ikke taget fejl, de har endnu en rigtig beslutning, og det skal den også have ros for.