EMNER

Hvorfor egentlig ikke?

I NORDJYSKE Stiftstidendes leder "De skal ikke stemme" (fredag 2.12.) rettes der skarpe skyts mod valgkommissionens forslag om at sænke valgretsalderen fra de nuværende 18 år til 16.

Denne kritik, synes både ensidig og unuanceret - og der er for mig og se en række væsentlige pointer, som ikke bliver belyst. Én af begrundelserne for, at en sænkning er en dårlig idé, er at stemmeprocenten blandt de 18-29 årige i forvejen ligger lavt. Personligt har jeg da også mødt flere unge på 18-19 år, der efter eget udsagn "ikke havde forstand på politik" og derfor undlod at benytte sig af sin stemmeret. Men hvorfor er der en holdning blandt den yngre generation om, at politik er kedeligt og uvedkommende? Måske kunne en medvirkende årsag være, at de unge netop ikke bliver inddraget tidligt nok. Hvis valgretsalderen blev sat til 16 år, så ville politik pludselig blive vedkommende; og lysten til at spidse ører i samfundsfag; når det politiske system, demokratiets historie og de politiske partier gennemgås. Der vil med andre ord være mulighed for at fange den unges interesse; på et tidspunkt hvor nysgerrighed og identitetsdannelse er på sit højeste. På denne måde, vil man - også på sigt - kunne skabe en mere politisk interesseret generation af unge, der på sigt vil kunne føre til en forbedring af vores demokrati! Det bliver derudover nævnt i lederen, at rettigheder og pligter følges fint ad ved at lade myndigheds- og valgretsalder følges ad. Her mener jeg, at der kan være rimelighed i at spørge sig selv om ikke pligt og ansvar bør høre sammen i et demokratisk samfund? Når man er mellem 15 og 18 år, befinder man sig i en underlig gråzone hvor man på den ene side kan straffes, og stilles juridisk til ansvar for sine handlinger - men på den anden side har man ingen indflydelse på de love og regler, som man er underlagt og kan dømmes efter. Med andre ord, mener jeg dermed ikke at rettigheder og pligter følges ad overhovedet. Jeg har derimod svært ved at se noget. der virkelig batter, der taler imod at gennemføre forslaget. Som der bliver gjort opmærksom på i lederen, er der noget teknisk omkring grundloven der skal tages højde for - men med al respekt; grundlovens nuværende form har ikke fået ændret et komma siden 1953; og for mig vil det ikke være det afgørende, at man på dette punkt lavede en ændring, der gjorde den mere tidssvarende. Det nævnes ikke i lederen, men jeg er flere steder stødt på holdningen, at de unge generelt er mere røde; og derfor er det en dårlig ide. En sådan argumentation er noget af det mest udemokratiske jeg længe har hørt; for hvor er vi henne, hvis vi udelukker en befolkningsgruppe fra at stemme, udelukkende udfra en tendens i deres politiske tilhørsforhold? Lederen indledes med overskiften "De skal ikke stemme". Min kommentar til dette er: Hvorfor egentlig ikke?