Hvorfor er den kristne kultur fortrængt?

Kunstmuseet Louisiana viser i øjeblikket tre maleriudstillinger. Lucian Freud: ¿Maleri under huden¿ (som snarere end malerier, der går under huden, er en fremvisning af malerier af kød).

I serien Louisiana Contemporary vises Tal R: ¿the sum¿. Museets tredje og sidste maleriudstilling er ¿For de udvalgte få¿, som består af 132 islamiske miniaturemalerier udlånt fra Davids Samling i København. Ved første øjekast får man unægtelig det indtryk, at de tre udstillinger spænder vidt. Fra den moderne klassiker, Lucian Freud, over talentet Tal R til historiske miniaturemalerier skabt i perioden fra cirka 1200 til 1870 med henblik på at indgå i bogværker. Underkaster man imidlertid de tre udstillinger en dybere analyse, bliver en væsentlig sandhed åbenbaret for den kritiske iagttager. De islamiske miniaturemalerier er, som det fremgår af navnet islamiske og dermed funderet i den islamiske kulturkreds, mens de to nutidige kunstnere, der udstiller samtidsmaleri på Louisiana ¿ Lucian Freud og Tal R ¿ har en jødisk baggrund. Lucian Freud er ¿ for at det ikke skal være løgn ¿ Sigmunds barnebarn. Begrundelsen for at udstille de islamiske miniaturer er ifølge Louisianas pressemateriale følgende: ¿Historisk, kulturelt og geografisk har den islamiske kulturkreds og den kristne europæiske siden den tidlige middelalder kørt parløb: Som hinandens naboer og vigtigste inspiration, som handelspartnere og konkurrenter om magten. Med denne udstilling lægges et stof frem, der kan ses som en påmindelse om denne nærhed og om rigdommen i den islamiske kultur.¿ Det er på ingen måde problematisk, at Louisiana ønsker at fremvise rigdommen i den islamiske kultur eller jødisk-europæiske samtidsmaleres mesterskab. Men det er en tanke værd, at disse tre udtryk står fuldstændig alene uden nogen form for perspektivering. Det kunne tyde på, at Louisiana i sin forhippethed på at vise andre kulturers konkrete kvaliteter fuldstændig har fortrængt den kulturkreds, museet selv er rundet af. Nemlig den kristne europæiske. Det er velgørende, at Louisiana ikke udviser berøringsangst over for andre kulturelle og religiøse strømninger end den kristne europæiske. Særligt i en tid, hvor en vis nationalisme og besindelse på egne værdier gennemsyrer en del af det politiske og kulturelle liv. Men Louisiana skulle på den anden side nødigt - i ren misforstået tolerance - udvikle sig derhen, hvor museet kaster vrag på sin kristne europæiske historie og identitet. Det virker uigendriveligt, som om Louisiana med fordel kunne rette blikket mod den endog meget rige europæiske kunst udsprunget af den kristne kulturkreds de kommende år.