Hospitaler

Hvorfor er musikhus vigtigere?

SYGEHUSLUKNING:18.10 opfordrer Ulla Astman Nielsen undertegnede til at rette skytset den rette vej, nemlig mod regeringen i forbindelse med skattestoppets konsekvenser. Jeg er helt enig i, at regeringen med skattestoppet har forårsaget adskillige alvorlige forringelser i servicen, som rammer dybt ind i den decentralisring, der har været vores lands stolthed, og derfor skal regeringen også bære hovedansvaret for sygehuslukninger; men det er vel ikke det samme som, at vi socialdemokrater optræder som lydige slaver i udførelsen af borgerlig politik. Besparelsen på 4,5 mio. ved at lukke Skagen Sygehus står slet ikke mål med de alvorlige konsekvenser en lukning medfører. De 30 medicinske sengepladser på Skagen Sygehus forsvinder jo ikke med et snuptag. Patienterne skal nu ligge på Fredrikshavn, Hjørring eller Aalborg Sygehus, samtidig skal de transporteres frem og tilbage. Og dette giver store problemer for de pårørende. Det kunne være spændende for os lokale at se det regnestykke, der ligger tilgrund for den forventede besparelse på 4,5 mio. Samdig kunne det være interessant at få at vide, hvor stor en del af det samlede amtsbudget 4,5 mio. kr. Det kunne måske sætte beslutningen om at lukke Skagen Sygehus i et reelt perspektiv. Måske ville det have været klogere at bevare Skagen Sygehus i 12-13 år for de penge, der puttes i Henning G. Jensens musikhus. Han har jo så mange steder, han kan trylle millioner op af kassen. I den forbindelse kan jeg ikke lade være medat undre mig over, at I politikere i amtsrådet har besluttet at bruge 60 mio. på Musikkens Hus i Aalborg Kommune. Og for at komme faktuelle misforståelser i forkøbet, ved jeg godt, at der er EU-penge indblandet. Men pengene kommer trods alt fra den samme kilde, nemlig skatteborgerne. Så hvad er vigtigst for et amtsråd: at drive kulturpolitik centralt eller sundhedspolitik decentralt? Forøvrigt synes jeg, at det ville klæde Ulla Astman Nielsen at stå ved den politik, hun er valgt på.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst