Hvorfor er Putin så enevældig?

Havde den russiske leder Vladimir Putin været en demokratisk skolet politiker, havde han formentlig lige fra starten, da Tjetjenien ønskede at være sig selv som suveræn stat, bakket dem op og hjulpet dem til rette i deres demokratiske statsdannelse samtidig med, at han havde tilbudt Tjetjenien en samarbejdsaftale både politisk og økonomisk.

Derved kunne alle stridigheder, de to parter imellem formentlig have været undgået. Det samme kunne Tjetjeniens nuværende problemer. Men fordi Vladimir Putin – med sit uudgrundelige pokeransigt – ikke synes at besidde fornemmelse for demokrati endsige fingerspidsfornemmelse og forhandlingsvilje eller -evne, hænger han fast i Ruslands zaristiske hængedynd. Han har ikke lært at bruge fløjlshandsker og pincet. I stedet bruger han økse og jernnæve, når tjetjenerne ikke danser efter hans pibe. Hvad ligner det her hen mod 100 år efter zarismens fald og længe efter kommunismens kollaps at handle så enevældigt, som Ruslands præsident har gjort. Tilsyneladende under dække af den verdensomspændende terrorforskrækkelse kalder Putin den tjetjenske selvstændighedstrang for terror, selv om det faktisk er Rusland, der driver statsterror mod det stakkels land og folk. Den voldelige måde, det russiske militær har terroriseret tjetjenerne på, må nødvendigvis provokere til modstand. Med lige så stor rimelighed og ret, som det russiske militær forbryder sig mod tjetjernerne på, kan tjetjenerne tillade sig at rette angreb på udvalgte mål inde i Rusland. Så længe Ruslands præsident ikke på begavet og demokratisk vis foreslår tjetjenerne, at de to parter sætter sig til forhandlingsbordet, vil voldsspiraler ikke stoppe. Den afskyelige terrorhandling, der netop har fundet sted i byen Beslan i det lille Kaukasus-land Nordossetien, hovedsagelig begået mod skolebørn, har formentlig ikke det mindste med Tjetjeniens frihedskamp at gøre. Efter det oplyste var der arabere blandt gidseltagerne, og det ligner ikke tjetjenerne at gå i ledtog med araberne. Tjetjenerne har hidtil vist, at de nok kan selv. Men alligevel kan den forfærdelige terrorhandling komme til at skade tjetjenernes sag, for nu kan russerne finde på at bruge denne handling som påskud til at fare endnu hårdere frem mod det i forvejen hårdt ramte land.