Lokalpolitik

Hvorfor et Y blev til et V

Saglige grunde til linieføringen gennem Vendsyssel

NORDJYLLAND:Efter at daværende trafikminister Arne Melchior (CD) tog ordene "højklassede veje" i Vendsyssel i sin mund på et rabaldermøde i Aalborghallen 23.september 1985, var der ingen vej tilbage. Den fremtidige nordjyske trafikudvikling kunne kun ende med motorveje fra Aalborg til henholdsvis Hirtshals og Frederikshavn. Men der står faktisk ikke et ord i Storebæltsforliget fra 1986 om, at der skulle bygges motorveje i Vendsyssel. Forligets paragraf otte siger bare, at der skal fuldføres en motorvejsforbindelse mellem Århus og Aalborg, og at vejforbindelser i Vendsyssel udbygges til færdiggørelse senest i 1996 i overensstemmelse med resultatet af Vejdirektoratets, Nordjyllands Amts og de berørte kommuners fælles planlægnings- og forberedelsesarbejde. Når der i forliget står Vejdirektoratet, menes der egentlig Vejdirektoratets Motorvejskontor, som kun er sat i verden for at få bygget nogle motorveje eller i det mindste nogle motortrafikveje. Man havde så at sige sat ræven til at vogte gæs, som den tidligere trafikminister Sonja Mikkelsen bemærkede i et interview i 1996 og fortsatte: - Vi udsteder ikke den slags blancochecks mere, ikke uden at vi ved 100 pct., hvad det er, vi gør, og hvilke konsekvenser det kan få. Og her har det altså haft den konsekvens, at vi laver en investering på over to milliarder og bygger to motorveje på det sted, hvor Europa er smallest. Uden særlig indsigt kan det umiddelbart være vanskeligt at forstå, hvorfor man ikke nøjedes med at udbygge de eksisterende landeveje til motortrafikveje i Vendsyssel, og hvorfor der skulle udgå to motorveje fra Aalborg i retning mod henholdsvis Frederikshavn og Hirtshals. Når nu de to vejstykker er døbt henholdsvis Risgaard og Knudsen, kunne man geråde i den vildfarelse, at det var den navnkundige nordjyske politiker Jens Risgård Knudsen (S), der havde lagt dej til en helt speciel rævekage. Men der er faktisk en helt naturlig og fagligt uangribelig forklaring på, at der blev bygget motorveje og ikke motortrafikveje, og at de på landkortet har form som et V og ikke som et Y. Faglige grunde At det skulle være "højklassede veje" havde Arne Melchior sagt på en måde, så det ikke kunne ændres, uden at revolutionen var brudt ud nordenfjords. At det så blev et stort motorvejs-V har sektionsingeniør Lars Juhl Poulsen fra Vejdirektoratet forklaret i et interview til Henrik Bredmose Simonsens bog "Motorvejene i Vendsyssel. Det sorte får i dansk trafikpolitik". Den er udkommet på Aalborg Universitets forlag og er berømmet som et fremragende stykke samtidsdokumentation. Lars Juhl Poulsen forklarer, at man som udgangspunkt ikke behøvede at vurdere, om der overhovedet var et behov for de nye veje, for dette var jo besluttet politisk. Så nu gjaldt det om at finde den rigtige løsning. Han fortæller, at udvalget selvfølgelig startede med at se på muligheden for at udbygge de eksisterende veje til nogle mere trafiksikre veje, altså motortrafikveje. Men man kunne hurtigt konstatere, at dette ville være helt håbløst. De eksisterende veje havde omkring 1000 tilslutninger, og det ville være uoverskueligt kostbart at afbryde dem for at lave nogle højklassede trafikforbindelser. Tillige ville der opstå støj- og andre problemer for beboerne langs de eksisterende veje. Resultat: Der skulle bygges helt nye motorveje og ikke motortrafikveje. Så var der problemet med linjeføringen. Umiddelbart så det mest billigt og praktisk ud med en motorvej, som gik op gennem midten af Vendsyssel og på et tidspunkt delte sig i to ben mod henholdsvis Hjørring/Hirtshals og Frederikshavn. Altså løsningen, som fra luften ville ligne et stort Y. Men den løsning fik de små hår til at stritte på ryggen af folkene i Miljøministeriet. Midten af Vendsyssel er nemlig, hvad Miljøministeriet betegner som et "hvidt område". Det betyder, at det er stort set uberørt af store tekniske anlæg. Hverdagslivet foregår uden voldsomme påtryk af den moderne udvikling. Og så er der masser af naturherligheder. Og så var der jo også lige det, at de nye veje ikke kun skulle bruges til fjerntrafik, men også fjerne en del af trafikken på de eksisterende dårlige regionale og lokale veje. Der hvor folk bor og byerne ligger, Det gør de langs benene i det store V. Og sådan blev det.