Hvorfor finder VK det mest interessant at kigge bagud?

PLANTESKOLE M.M.: Vi lever i en tid, som synes at have vanskeligt ved at udvikle nye visioner og ideer til, hvordan fremtiden skal se ud. Det 19. århundrede var præget af en stærk vilje til at opbygge nationalstaten. Hvad udad tabes må indad vindes, mente Dalgas efter tabet af Sønderjylland, hvorefter der blev drænet. Og tørlagt. Og plantet heder til. Da man var færdige med det, var de fleste enige om, at nu gjaldt det om at opbygge en velfærdsstat. Det blev så størstedelen af det 20. århundrede brugt til. Nu står vi i begyndelsen af det 21. århundrede. Hvad skal det bruges til? Det er svært at se. Regeringen synes måske af samme grund mest interesseret i at kigge bag ud og finde sine værdier og visioner der. Nationalstaten og en Mortens Korchs opfattelse af dansk kultur relanceres i forskellige forklædninger – f.eks. i form af nye forslag til EU-forbehold og en kulturkamp, som dybest set handler om at skrue tiden tilbage til før ungdomsoprøret. Ja gerne endnu længere, hvis det står til regeringens støtteparti. Og det gør det jo, næsten lige så sikkert som amen i kirken. Det synes alene at gælde om at bevare. Ikke om at forny. Skattestop. Udlændingestop. Oplysningsstop. Miljøstop. Et alternativ til den strategi kunne være et Danmark, som påtog sig et stærkt internationalt ansvar og adresserede de konkrete problemer, som verden står over for. Vi tænker på de stigende spændinger mellem den rige og den fattige verden. Og vi tænker på de globale miljøproblemer. F.eks. klimaforandringerne og forarmelsen af den biologiske mangfoldighed. Det ville kræve, at Danmark satsede på at være et foregangsland. At være et land, som satser på at finde nye løsninger, både hvad angår livsform og teknologi. Brundlandrapporten er den dag i dag inspirerende læsning, når det gælder formuleringen af en vision for et bæredygtigt samfund. Danmark har gjort en række ansatser til at blive dette eksperimentarium for en bæredygtig verden. Den danske energipolitik, men også vor satsning på økologi og økologisk landbrug, har vakt interesse ude i verden. Samtidig har disse satsninger bidraget til danskernes egen selvforståelse. Satsningerne har vist, at det ER muligt at finde løsninger på de problemer, som giver anledning til angst og usikkerhed. Som får os til at føle, at fortiden er bedre end fremtiden En del af denne historie drejer sig f.eks. også om, at vi har besluttet at fordoble Danmarks skovareal. Siden hen besluttede vi oven i købet, at det skulle ske så miljøvenligt som muligt – og at det offentlige måtte gå foran. På den baggrund blev der sat et arbejde i gang med at udvikle miljøvenlig planteskoledrift. Et arbejde, som har resulteret i, at Danmark er kommet vældig langt med produktion af skovplanter uden brug af pesticider. Et resultat, som man ikke er kommet hverken sovende eller gratis til. Det har krævet mod, forskning, udviklingsarbejde og penge. Som med mange andre og lignende projekter har den nuværende regering valgt fra den ene dag til den anden at smide de opnåede resultater over bord. Lukke planteskolen. Fyre medarbejderne. Oven i købet uden ærligt og redeligt at sige, hvad motivet er. Bortforklaringer og forklaringer behæftet med fejl og efterrationaliseringer har ikke kunnet skjule, at lukningen af Fosdal er en del af regeringens politiske linje. En linje, hvor målet er at lægge låg på alt, der stikker op. På det anderledes. På det fornyende. På det eksperimenterende. Inden for kulturlivet er det støtten til de kunstneriske vækstlag, der er røget. Inden for forskningen er det støtten til en række vigtige forskningsmiljøet. Og faldende bevillinger, f.eks. til den økologiske jordbrugsforskning. Inden for uddannelsesområdet er det den frie ungdomsuddannelse og Kaospiloterne. Inden for miljøområdet er alt beskåret. Med få undtagelser, hvor politiske venner snarere end faglighed synes at gøre forskellen. Hvad kunne alternativet for Fosdal være? - at skolen fortsatte; at der blev sat yderligere forsknings- og udviklingsprojekter i gang med henblik på at gøre produktionen fuldstændig pesticidfri - at etablere uddannelsesforløb i tilknytning til skolen – således at andre planteskolers personale kunne komme på efteruddannelse i økologisk planteskoledrift - at knytte an til nogle af de internationale skovcertificeringsordninger – med det formål at få anvendelsen af økologisk planter gjort til en del af certificeringskravene. Måske kunne Danmark blive storleverandør af økologiske skovplanter til resten af verden. Eller være oplæringssted for planteproducenter verden over. For Det Radikale Venstre burde Fosdal blive en af de gode historier, der gav mod på fremtiden. Der bidrog til at løse nogle af de alvorlige miljøproblemer, som Danmark og resten af verden slås med. Fosdal i Han Herred som en god dansk historie, også ude i verden. Fosdal som bidrag til visionen for det 21. århundredes Danmark. Hvorfor ikke?