Hvorfor gå sådan amok over prinsefødsel?

DÆKNING:Kære NORDJYSKE. Jeg tror, at jeg skriver på mange abonnenters vegne, når jeg fremfører den påstand, at NORDJYSKE er gået fuldstændig amok ved denne i øvrigt glædelige begivenhed. Årsagen til påstanden er, at det nærmer sig det latterlige, når man ryddder hele forsiden for at kommentere begivenheden, der er over et døgn gammel, når avisen udkommer. Men det værste er i mine øjne det 12 sider store tillæg - det er simpelthen en hån mod alle, vi nordjyder, der må nøjes med det meget tynde tillæg, der hedder "Vores by". Dette organ er særligt i den sidste tid blevet så ringe, at det stående emne i diskussionen, når folk mødes, er: Hvor længe skal vi blive ved? En lille opmuntring hidtil har været, at man på internettet kunne læse lokale nyheder fra heleregionen. Men i sin glædesrus over prinsefødslen, forsømmer man helt at ajourføre de lokale nyheder, således at i dag, mandag 17.10., bringer man fredagsnyherne, for fjerde dag i træk. Det er for sølle. Mit abonnement løber til 31.12.,men der skal skevæsentlige ændringer i avisens prioritering af det lokale stof, hvis jeg skal forny abonnentet.