Skattepolitik

Hvorfor gik radikale

SKATTEFORHANDLINGER:I forbindelse med skattereformen indbød regeringen til forhandlinger med alle Folketingets partier ud fra tanken om, at en så markant reform bør have et bredt flertal bag sig. Jo flere der står bag et forlig, jo færre står der i vejen foran det og vil forandre det ved første lejlighed. Det var forventeligt, at de to socialistiske partier, der insisterede på at ”forhandle” sammen, nærmest ikke nåede at sætte sig ned, før de satte et smaskfornærmet ansigt op og gik. Det paradoksale er, at det eneste, som adskilte regeringens forslag fra det, som skattekommissionen præsenterede tre uger forinden var, at man tog rentefradragsretten ud af reformen. Og skattekommissionens udspil havde både S og SF faktisk rost, samtidig med at S og SF havde advaret imod at fjerne boligejernes rentefradrag (!). Det til trods var socialisternes exit trist, men forventeligt. Næste hold ved forhandlingsbordet var De Radikale, der som grundtræk i deres partiprogram har to ting: At Danmark skal føre en liberal økonomisk politik. Og at der skal ske tiltag der fremmer den grønne profil i Danmark. Det står endda i skrivende stund på de radikales hjemmeside. Begge dele er tanker, som jeg som konservativ støtter fuldt ud. Derfor var jeg fuld af fortrøstning og forventede en klar positiv forhandlingsvilje fra de radikale om skattereformen. For faktum er jo, at skattereformen på én gang sænker marginalskatten markant, indfører højere skatter på forurening og usunde fødevarer - samtidig med at vi med udbetaling af SP-bidrag og renoveringspulje får sat gang i økonomien igen. Det er jo nærmest som taget ud af det radikale partiprogram! Naturligvis måtte de radikale da deltage i skatteforliget. Derfor var det med stor skuffelse, og en hel del forbløffelse, jeg kunne se de radikale udvandre med en kommentar om, at det hele var en trist omgang. Hvilken trist omgang, om jeg må bede? For skolelæreren og politibetjenten, der får en skattelettelse? For miljøet, hvor det med de højere grønne afgifter vil blive væsentligt dyrere at forurene? For danskernes sundhedstilstand, hvor det også bliver dyrere at spise fedt og ryge? For den danske håndværker, der nu igen får et arbejde pga. den pulje til boligrenoveringer, som også er en del af aftalen? Den radikale reaktion må være efter devisen: ”Hvorfor være glad, når der er nok at være ked af?”. Og det synes jeg ærlig talt er trist! Indholdet i skattereformen Der er for mig at se kun én mulig forklaring på, at de radikale ikke ville deltage i den historiske skattereform. Og det er, at man sætter ønsket om at gøre sig gode venner med socialisterne, og dermed håbet om regeringstaburetter, højere end at skabe resultater til gavn for Danmark. Jeg synes det er en farlig vej at gå.