EMNER

Hvorfor hader vi julen?

Hvorfor skal det være så forbandet svært med julen? Hold da op, hvor jeg hader det... Det står alle mennesker frit for, om de - til jul eller ved andre lejligheder - vil give en gave, og det står også frit, hvor stor gaven skal være, og hvem vi giver gaver til - men ingen skal prøve at presse sig til en gave hverken på egne eller andres vegne.

Alt det der gaveræs - hvorfor skal det lige være i julen, at man "glæder" andre med at give dem gaver, som bliver byttet tre dage efter? Og jeg skal indrømme, at jeg har fundet ud af, hvad de forskellige skal have - og jeg er også ret sikre på, at de bliver glade for deres gaver - men det er så også lige der, at glæden over at give gaver stopper... En, jeg kender har børn i forskellige aldre, som jeg måske ser en, to, ja, måske højst fire-fem gange om året. Jeg kan simpelthen ikke fatte, hvorfor jeg skal give dem gaver? Og så har de måske kærester og ikke kærester - skal de så også have gaver? Ja, det er ligefrem således, at børnebørnenes forældre ringer, og siger, at nu må du/I også give Mads en gave, for Mads' mormor har givet til vores lille pige julegave, o gså skal I da også gøre det? Ja ja, og hvis ikke, er jeg så en gammel gnier? Uanset hvad jeg giver dem, vil de sikkert bare ryste på hovedet og tænke: "Nåeh ja, det var da meget sødt af det gamle fjols at give os/mig en gave" - og jeg tror ikke engang, de bliver særligt glade for at få en gave fra mig - jeg føler bare, det er en "pligt" at give dem en gave, og det glæder hverken mig eller dem. Så er der de såkaldte "papbørn" - bevares, jeg ser dem da, men jeg har egentlig aldrig sådan rigtig talt med dem - og hvis jeg sender gaver til bare en, så skal jeg vel også sende gaver til alle de andre - men da jeg jo ikke kender dem - så aner jeg ikke, hvad de interesserer sig for, men jeg føler heller ikke, at jeg kan være bekendt at gøre forskel?? Måske er det bare mig, der er blevet gammel og sær - men jeg kan altså godt komme til at hade julen... Nå, men der er heller ikke nogen, der har fortalt mig, at det skulle være let.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst