Hvorfor har ingen foretaget sig noget som helst?

SLAGTERI:Vi har sejret ad helvede til"! Disse ord udtalte den tidligere LO-formand Thomas Nielsen om fagforeningernes kamp for at skaffe mere i lønningsposen til medlemmerne. Andet sted i avisen er der en læserbrevsskribent, der spørger, om der er 138 kr. i forskel på en dansk og en tysk slagteriarbejders løn? Hvis vi skal gøre os håb om ikke statslige/offentlige arbejdspladser i Nordjylland, bliver det ikke til en timeløn på 300 kr. Alle politikere i Danmark uanset partifarve har været klar over, hvad der kunne/ville ske i Hjørring, Ringsted, Vejle og andre steder. Hvad har de gjort? Intet. Hvad har fagforeningerne gjort? Intet. Hvad har AF gjort? - intet. Alle står tilbage og hyler op om, at det er regeringens skyld. Men i en valgkamp er alle postulater åbenbart legitime. Tag jer sammen og arbejd sammen, i stedet for at fralægge jer jert ansvar. En trøst for de involverede er, at de ikke er overladte til "fattiggården" takket være Thomas Nielsen.