Hvorfor holde hånden over diktatur?

Desværre stod Venstre og Konservative ikke alene, da de forleden i Folketinget afviste at sanktioner mod diktaturet i Burma. Også Socialdemokraterne satte handelsregler over menneskerettigheder og international solidaritet.

Siden 1990 har Burma været styret med ufattelig hård hånd af militæret. Et demokratisk valg blev fejet til side, og i stedet fik vi et af de mest brutale diktaturer. I mange år har oppositionens ubestridte leder og vinder af valget i Burma i 1990 appelleret til omverdenen om at indføre økonomiske sanktioner mod Burma. Forleden diskuterede Folketinget et – beskedent – forslag fra Enhedslisten om at stoppe for al import til Danmark af kun ét bestemt produkt, nemlig teaktræ. Burma-teak er ikke tilfældigt udvalgt. Alle selskaber, der handler med teak fra Burma, tvinges til at gå i samarbejde med ét burmesisk selskab, hvis formål det er at støtte militæret og dets familier. Desuden har et selskab, der hører under det burmesiske skovministerium, monopol på hugst, forarbejdning og salg af teak. Vi har altså at gøre med en vare, der fodrer undertrykkerne i Burma. Debatten om vores forslag var en nedslående oplevelse. Ikke så meget fordi Venstre og Konservative stemte imod. De to partier er altid parat til at sælge demokrati og menneskerettigheder, hvis deres venner i dansk erhvervsliv kan tjene penge på det. Men for mig var det skuffende at høre Socialdemokraternes ordfører afvise vores forslag. Jeg ved, at mange socialdemokrater, især i fagbevægelsen, lægger en stor indsats i kampen mod Burma-diktaturet og støtten til oppositionen. Og de har ved flere lejligheder opfordret til sanktioner. Men i Folketinget forklarede Socialdemokraterne, at den slags sanktioner ikke er tilladt ifølge reglerne i Verdenhandelsorganisationen, WTO, og dem vil Socialdemokraterne ikke være med til at bryde. I Enhedslisten ser vi modsat på det: Hvis WTO-regler forhindrer os i at være solidarisk med kampen for demokrati og menneskerettigheder, så er det reglerne og WTO, der er noget i vejen med. Og så må de regler brydes.