Hvorfor holder vi Fastelavn? Før reformationen i 1536 var fastetidens mad groft brød, fisk og lignende

I den katolske tid var fastelavn indgangen til den 40 dage lange faste. Udover at give mulighed for at nyde alle de spiser, der snart ville blive forbudt, er fastelavnen også en ventiltradition. En periode, hvor verden vendes på hovedet, og hvor de almindelige normer ikke gælder.

Fastetiden var en fysisk og åndelig forberedelse til påsken og genopstandelsens mirakel. Fastelavn (på tysk ”fastelabend”) dvs. ”faste-aften” var aftenen før fasten. I de sydeuropæiske lande kaldes den lignende fest for karneval. Én af tolkningerne er, at ”carne vale” kunne betyde ”farvel kød”.

Før reformationen i 1536 var fastetidens mad groft brød, fisk og lignende. Før fastens start ville man - så vidt pengepungen tillod det - smovse i lidt af dét, der snart ville være forbudt, i over en måned. Nemlig fint brød, kød og fede spiser. Efter reformationen blev fasten i katolsk forstand afskaffet, men fastelavnen blev bibeholdt som folkelig skik.

Det er madtraditionerne, der har sat præg på dagenes navne:

Søndagen blev til ”flæskesøndag” og tirsdagen kaldtes ”hvide tirsdag” eller ”fede tirsdag”. Det ”hvide” skal forstås som mælkespiser. Nogle kilder nævner, at alle dagene kaldtes for ”flæskedagene”.

Askeonsdag gik det å løs med fasten for almindelige mennesker, hvorimod de gejstlige oprindeligt begyndte allerede fastelavnsmandag.