Hvorfor ikke bare lytte til socialdemokrater?

JOB:Det viser sig efterhånden meget tydeligt, at Fogh ikke har nogen plan for, hvordan vi sikrer arbejdspladser i de sårbare regioner. Der skabes ikke arbejdspladser ved at efteruddanne. Når man efteruddanner, er det for at hjælpe folk til at kunne tage arbejde inden for en anden branche end der, hvor man måske har arbejdet det meste af sit liv. Nej, man skaber arbejdspladser ved at føre en aktiv arbejdsmarkedspolitik og f.eks. tilføre ekstra midler til de sårbare regioner. Efterspørgslen skal holdes i gang. Egentlig er det pinligt, når landets statsminister ikke engang har tænkt på at lave en regional beskæftigelsesplan. Hvorfor ikke bare lytte til Socialdemokraterne? De kan skabe arbejdspladser, vækst og fremgang.