EMNER

Hvorfor ikke finde mellemvej?

Rasmus Prehn beskylder mig (4.12.) for at løbe fra et løfte om genindførsel af gruppeeksamen. Men Prehn er, som ofte, helt galt afmarcheret.

Det, jeg under valgkampen lovede, var, at jeg vil arbejde for friere eksaminationsforhold for universiteterne. Og det har jeg i sinde at holde. Jeg vil arbejde for, at det skal være op til det enkelte universitet at beslutte hvilken eksamensform, de foretrækker. Og jeg synes, at gruppeeksamen med individuel bedømmelse er en glimrende eksamensform. Men det, Rasmus Prehn og hans med-socialdemokrater foreslår, er en genindførsel af gruppeeksamen med fælles karakter. Det vil betyde, at alle inden for en gruppe skal have den samme karakter. Og det må jeg ærlig talt sige, at jeg er mere imod end selve afskaffelsen af gruppeeksamen. Fra min side skal der lyde en klar opfordring til S og resten af oppositionen om at finde en middelvej, der kan løse det aktuelle problem: Nemlig bedre muligheder for at universiteterne selv kan bestemme deres eksamensformer. Derfor vil jeg ¿ præcis som jeg lovede under valgkampen ¿ arbejde for at få nedsat et udvalg under videnskabsministeret, der netop skal se på hvordan de kan få det.