EMNER

Hvorfor ikke stemme?

Indholdet siges at være stort set som før. Hensigten bag er i hvert fald nøjagtigt den samme. Kun indpakningen er der blevet ændret på. Først og fremmest er noget af pynten flået af. Typisk ydre ting som symbolerne, for eksempel den fælles hymne.

Sådan har EU-eksperter som Malene Wind, lektor i statskundskab med speciale i EU, sagt om Lissabon-traktaten, som et flertal i Folketinget - minus repræsentanter for Dansk Folkeparti og Enhedslisten - uden noget, der bare minder om store armbevægelser, har vedtaget. Eller ratificeret, som det hedder i EU-sprog. Det mest forunderlige og ikke så lidt ærgerlige er, at selve måden, Danmark har tiltrådt den nyeste udgave af EU's forfatningstraktat, unægteligt har fået et skær af, at noget skal luskes igennem. Ikke bare fordi vi ikke bliver kaldt til folkeafstemning om Lissabon-traktaten - men også fordi det ikke på noget tidspunkt har været på tale. Tonen var noget anderledes, da Holland og Frankrig for tre år siden skulle stemme om den oprindelige forfatningstraktat. Dengang var statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) ikke i tvivl: Naturligvis skulle også danskerne til stemmeurnerne. Men så dømte såvel hollænderne som franskmændene forfatningstraktaten ude, og al snak om folkeafstemning i Danmark blev fejet af bordet, mens EU-systemet gik i chok og pålagde sig selv tænkepause. Den har nu resulteret i en slags forfatningstraktat version 2.0 - og denne gang skal kun irerne stemme. Det skal blive spændende at følge, hvordan EU reagerer på et eventuelt nej. Ved end ikke at diskutere muligheden for folkeafstemning i Danmark har folketingsflertallet unægteligt spillet bolden over til alle EU-kritikere og -skeptikere, som vil kunne fortsætte sin følelsesladede debat, vendt imod det, der godt - med de rigtige midler - kunne være et noget mere folkeligt projekt med det formål at skabe et Europa, båret af et tættere og langt mere forplgitende samarbejde.