Hvorfor køre så langt til job?

¿Hvorfor køre så langt for at komme på arbejde?¿

Baggrunden for dette læserbrev er de store trafikale problemstillinger i Danmark. Her tænkes blandt andet på: Infrastruktur, økonomi, miljø og sikkerhed. Jeg tror, at de fleste undres over de lange køer på vejene. Er det nødvendigt? Kunne vi ikke bruge de timer mere fornuftigt? Hvorfor bruger vi så mange penge på transport og udvidelser af vejnet? Hvad med alle de penge, der går til indkøb, drift og vedligeholdelse af vognparken? Hvad med CO2-udledningen fra kørsel og produktion af biler? Hvorfor tænker man ikke i at flytte arbejdet ud til arbejderen? Et forslag kunne være at lave virksomhedscentraler i alle større byer. En virksomhedsbasen er et sted, hvor virksomheder kan huse medarbejderen lokalts, altså et slags erhvervsmæssig infrastruktur. Nogle af de services, virksomhedsbaserne kunne tilbyde, ville være; * Hjælp til implementering af basestrukturen * Virtuelle mødelokaler * Videotelefoni mellem baserne * Større internet opkobling * Skalérbare lokaler * Skalérbar reception * Vidensdelingscenter og bibliotek * Motionscenter * Human Resources og måske andre stabsfunktioner * Kantine med sund mad * Særlige basebusser der sørger for hurtig og nem transport * Børnepasning * Vagttjeneste * Døgnåbent Et par af de services, der vil gøre det attraktivt for kommuner, virksomheder og medarbejdere at bruge baserne. Derudover kunne man tænke sig at enkelte services måske skulle være gratis. Medarbejderne i virksomheden vil kunne kommunikere fri med kollegaer virtuelt. Samtidigt er det muligt at skabe menneskelige relationer i basemiljøet. Vi skal blot blive bedre til at bruge den teknologi, vi allerede har.