EMNER

Hvorfor må dobbeltmoral ikke kritiseres?

4.1. skriver Viggo Vandkær Thomsen fra Lysabild på Sydals om smagløshed hos S-formand Mogens Lykktoft i forbindelse med dennes udtalelser omkring regeringens håndtering af følgerne af katastrofen i Sydøstasien.

Det kan indledningsvis undre, at en læser så langvejs fra absolut mener vi, at nordjyder nødvendigvis må kende hans personlige afsky for kritik af regeringen – set i forhold til hans oplysninger om han ikke er og aldrig har været medlem af noget politisk parti. Alligevel har han følt sig draget til at sende en omgang "spredehagl" – en handling, som vel af mange læsere oftest opfattes som bestilt arbejde! Set fra et personligt og menneskeligt synspunkt er jeg overbevist om, at både Anders Fogh Rasmussen og Mogens Lykketoft er nøjagtig lige så chokeret som alle andre. De har så blot påtaget sig roller – som de er valgt til – der gør, at vi alle efter temperament har ret til en holdning om, hvad de gør – og hvilke signaler de sender. At der skal en tragedie af den nævnte dimension til, for at regeringen finder anledning til at gøre op med tre års fastfrysning af u-landsbistanden er ikke nogen rar kendsgerning. Vi er underlagt en regering, der bl.a. har finansieret et skattestop med omdirigering af u-landsbistand og nødhjælp til industrisubsidier og militær. Anders Fogh Rasmussens velvilje skal ses i lyset af, at han som regeringsleder har bygget sin magt- og blokpolitik på et fremmed- og solidaritetsfjendsk parti som Dansk Folkeparti. Nu er der så masser af stemmer i at sadle om, og det må man ikke kritisere? Anders Fogh Rasmussen er medansvarlig for en katastrofe, der har kostet over 100.000 irakere livet og såret mange flere, hvorved enhver sammenhængningskraft i en nation med 25 millioner mennesker er fjernet. Er der noget at sige til, der er vælgere, der har både øjne og ører åbne over for dobbeltmoral i en så omfattende katastrofesituation – dobbeltmoral set i forhold til politikere, der først vil score vælgere på at skære ned for derefter at give ud i rollen som "den barmhjertige samaritaner"? Det mener jeg faktisk ikke. Henrik Qvortrup, chefredaktør for Se og Hør, tidligere spindoktor for Anders Fogh Rasmussen, udtalte sig forleden om rosen til statsministeren for hans statsmandsprofil i den mest omtalte nytårstale længe. H.Q. mener, at det er "hat og briller" at påstå den slags. Jeg giver ham gerne ret, for talen var – set med mine øjne – udtryk for en dreven politiker, der for længst har blikket rettet mod, hvad der virker taktisk korrekt, når der trykkes på valgknappen. Selvfølgelig er statsministeren berørt af tragedien, men i hans job kastes taktikken aldrig fuldstændig til side. Det lader sig ikke gøre nu om stunder! Jeg deler langt fra den tryghed, der udtrykkes af læseren på Sydals ved den nuværende statsminister og regeringen. Man kan frygte, at det vigende positive menneskesyn for de svagest stillede grupper på jorden, indenlands som udenlands - allerede er drejet så meget herhjemme, at det kommer til at vare næsten fem år mere!