Hvorfor mavesur kritik?

Det må være dagen, der gjorde det. 21. januar var af adfærdsforskere og psykologer blevet udnævnt som dagen, vi hader mest, er mest vrisne og depressive ¿ der er så langt til sommer og sol. Måske er det derfor, Bjarne Laustsen har et så umådelig mavesurt læserbrev (21.1.)? For der er ingen grænser for alle de dårligdomme, som B.L. tillægger regeringen at være skyld i.

B.L. synes til eksempel åbenbart ikke, det var på sin plads, da statsministeren i sin nytårstale betonede, at alle bør udvise mådehold i forhold til de kommende overenskomstforhandlinger. Man kan spørge B.L., hvad alternativet til mådehold er? For faktum er jo netop, at man fra nogle faggrupper og politiske partier (læs: S og resten af venstrefløjen) har hørt om lønkrav på både 20 og 25 pct. - lønstigninger, der fuldstændig vil udhule den offentlige sektor økonomisk. Det offentlige ville med sådanne lønstigninger kun have råd til at ansætte 80 pct. af det nuværende antal hjemmehjælpere, dagplejere, lærere og politibetjente. Men det er måske blevet officiel socialdemokratisk politik at ville skære ned på antallet af offentligt ansatte? Det er da spændende nytænkning fra B.L.¿s side¿ Da regeringen i september gennemførte en skattelettelse på arbejdsindkomst, var det netop med henblik på at sørge for, at flere mennesker - ifølge vismændene omkring 7000 - kan komme i arbejde - og som arbejdsmarkedet skriger på. Se, dét er nemlig velfærd, Bjarne Laustsen! At komme i arbejde efter flere år på kontanthjælp, dagpenge eller anden offentlig forsørgelse ¿ dét er velfærd. At have et arbejde skaber selvværd, tryghed og mod på at man kan klare sig selv. Og der viser det sig jo, at netop denne regering er lykkedes med at få denne gruppe ud på arbejdsmarkedet i langt højere grad end under SR-regeringen. Gruppen af svage har aldrig haft bedre muligheder for at træde ud af deres offentlige forsørgelse og ind i selvforsørgelse end nu. Den gennemførte skattelettelse på arbejde er blevet skældt ud for at være mange ting, den ikke var. Til eksempel hævede man med reformen miljøafgifterne, så man kunne nedsætte indkomstskatten. Stigningen i miljøafgifterne ramte faktisk mest virksomheder, der kun kan slippe for at betale de større afgifter ved at nedsætte deres forurening. Mindre forurening - det må da være et mål, som også S kan tilslutte sig? Men her skal man jo huske, at skattestoppet skal overholdes: Ingen skat må stige uden, at en anden nedsættes. Skattestoppet er vist nok også socialdemokratisk politik, men så kan jeg ikke forstå Bjarne Laustsens modvilje imod at sætte skatten på arbejde ned? Eller har S nu skiftet holdning på skatteområdet igen? Man må konstatere, at enten så vil man på venstrefløjen ikke forstå på hvilken måde samfundsøkonomien virker, eller også så kan man ikke forstå det. I parentes bemærket synes jeg, man skal huske på, at en skattelettelse på arbejdsindkomst ¿ skruet sammen nøjagtigt som regeringens - var socialdemokratisk politik i deres skatteudspil fra 2005. Dengang var tiden bare ikke til en sådan reform ¿ det var den derimod i 2007, men da havde S forladt den økonomisk ansvarlige linie til fordel for hul populisme. Samtidig savner jeg virkelig, at S rykkede over på den konstruktive side og fremførte sin egen politik i stedet for mavesurt at kritisere regeringens. Men nu er årets værste dag - 21.1. overstået ¿ så må vi se om det hjælper på Bjarne Laustsens humør.