Hvorfor nedgøre følelser?

Jeg må protestere mod tonen og det aggressive polariserende ordvalg i Tom Thygesen Frederiksens læserbrev (25.11).

Som religiøs (hvad det så end egentlig betyder), døbt, vel nok kristen og hyppig kirkegænger støder det mig, at ordet ¿superreligiøst¿ bruges nedsættende. Jeg føler, at så bliver mine religiøse følelser også nedgjorte. Dertil føjes ordet ¿farligt¿ ligeledes som stærkt nedsættende. Det virker usagligt, år troen vitterlig er farlig, ja man har endda hørt om mennesker, der har ofret sit eget liv for andre. Iflg. Søren Kirkegaard er troen som at kaste sig ud på 70.000 favne. Det er vel også farligt. Jeg ved ikke så meget om vækstcentret, men jeg har venner, som har haft megen glæde og personlig menneskelig udvikling ud af at komme der. Jeg har selv gavn af at meditere og kan vanskelig skelne det fra bøn. En videnskabelig vurdering af de omtalte initiativer er vel ingen skade til. Bare det at tale mere om, hvad vi oplever ved bøn og meditation kan vel være et fremskridt. Det vil jeg gerne tale med andre kristne om. Men denne samtale vanskeliggørres af en dialog-tone som i Thygesen Frederiksens polariserende læserbrev. Dette såkaldte dialog center, har det ikke et misvisende navn? Det får jeg mistanke om.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst