Hvorfor overfalde fattigt land?

IRAK: De fleste danske aviser har efterhånden fået et mere afdæmpet forhold til krigen i Irak. Den i nogle blade vildt overdrevne og fantasifulde støtte til krigen er gledet i baggrunden, efterhånden som det har vist sig, at krigen tilsyneladende er ført på grundlag af løgn og bedrag. Det ser således ud til, at de af Bush, Blair og Foghs fremførte påstande om Iraks forbudte våben er fordrejede, forkerte eller forfalskede.Der er i hvert fald ingen, der har kunnet finde nogle af disse våben endnu. Premierminister Tony Blair har store problemer på hjemmefronten. Blairs hovedargument for at deltage i krigen var Saddam Husseins besiddelse af kemiske og biologiske våben. Ingen har fundet disse våben endnu. Bush har ligeledes store problemer med troværdigheden. Hans regering har haft en tendens til kun at plukke de oplysninger, de kunne bruge i efterretningsrapporter. Den benyttede oplysning om Iraks forsøg på køb af uran til fremstillelse af a- våben, viste sig desværre for Bush at være langt fra sandheden. Præsidenten har løjet for nationen - det står skrevet i hele den internationale presse. Bush og Blair vil få det uhyre vanskeligt i den nærmeste fremtid. Blair kommer til at kæmpe for sit politiske liv, og politiske kommentatorer mener, at Bush kan løbe ind i sit "Watergate" og tabe det kommende valg. Foruden Irakkrigens problemer har han også den dårlige økonomi at kæmpe med. USA har den dårligste økonomi i mange, mange år med en gæld til udlandet af astronomisk størrelse. Vores statsminister er efterløberen i Irak-sagen. Han har skullet gøre sig fortjent til at blive inviteret til breakfast hos Bush. Jeg kan huske, at vores statsminister 21.3. sagde på et pressemøde: "Saddam Hussein har ikke redegjort for tusindvis af liter mildtbrand, omkring 6500 kemiske bomber, mindst 80 ton sennepsgas og store mængder biologiske gifte. Dertil kommer den farlige trussel fra langtrækkende missiler og risikoen for, at han snart vil råde over atomvåben". Om masseødelæggelsesvåbnene som tilsyneladende ikke findes, sagde Statsminister Fogh senere: "Jeg tror ikke, at de har dem, jeg ved det". Når statsministeren kommer hjem fra en måneds ferie, er han måske så udhvilet, at han kan fortælle den danske befolkning lidt mere om denne sag. Sagen kan måske udvikle sig til en belastning for statsministeren, selv om han fortsat er godt bakket op af Jyllands Posten og B.T. På baggrund af de oplysninger, der i dag er tilgængelig om Irakkrigen, er jeg sikker på, at mange med mig tænker på, om det nu var nødvendig at overfalde og sønderbombe et af verdens fattigste og mest forarmede lande, hvor halvdelen af de 23 mio. indbyggere er under 16 år, for at pågribe een eneste ussel og gemen forbryder som Saddam Hussein. En sådan despot og forbryder kunne være uskadeliggjort med langt mindre omkostninger og brutalitet for det irakiske folk og for stabiliteten i den del af verden. De respekterede amerikanske nyhedsmagasiner Time og Newsweek skriver, at embedsmændene i Bushregeringen, især i Pentagon, formodentlig har draget forhastede konklusioner om irakiske kemiske, biologiske og atomare våben på grundlag af tynde efterretninger. Men så var der jo lige den store mængde irakisk olie! Det er meningsløst og flovt, at Danmark har deltaget i Irakkrigen, samtidig med, at statsminister Fogh har været medvirkende til at skade sammenholdet i Europa og bevidst forsøgt at reducere FN's rolle i verdenssamfundet. Statsministeren har naturligvis som sædvanlig ikke noget at sige til befolkningen i denne sag. Ikke engang, da Statsministeren førte landet i krig, talte han til nationen. Det gjorde både Bush og Bair.