Hospitaler

Hvorfor reformer?

Politikerne og ”eksperterne” har en evig trang til omforandringer, reformer. Sygehusreformer har snart i mange år optaget disse ”eksperter”.

Der er blevet bygget til og om på sygehusene og flere er blevet lukket, tilsyneladende med stigende problemer. Ventelister er blevet et stort problem, så stort, at i mange tilfælde må man henvise til Privathospitaler eller evt. til udenlandske hospitaler. Det er da for dårligt at i et velfærdssamfund som det danske, at man har disse problemer. Og så skal man oven i købet ansætte læger og sygeplejersker fra lande, som vi umiddelbart ikke så gerne vil sammenligne os med. Administrationen døjer med at følge med i den daglige drift, således at der tit sker misforståelser i indkaldelserne af patienter. Politireformen er heller ikke den store succes, politistationer er blevet lukket, der er frit spil for forbrydere, som ikke holder sig tilbage for at begå indbrud, endda på en lukket politistation. Det ville være ønskværdigt, at man ventede med at indføre en gennemarbejdet reform, før det oprindelige system havde vist sin effektivitet. Sådan kan der henvises til flere ”Reformer”: Ældrereform, længst mulig i eget hjem. De oprindelige alderdomshjem er blevet afløst af ældrecentre, ikke altid til særlig glæde for de ældre. Maden har været udsat for mange ”reformer” gennem tiden, fra det frisklavede mad på et hvert center til at tilbyde frossen mad, som igen bliver afløst af vakuumpakket mad, forfra og om igen. Centralkøkkener med transport af den færdige mad over lange strækninger, som ikke just gør kvaliteten bedre. Men det er jo ”eksperter”, der har fundet ud af alle disse reformer, så det må den enkelte forbruger finde sig i, eller hvad? Kommunalreform! ”I gamle dage” med de små kommuner, f.eks. i Østhimmerland. Der var der 6 kommuner, der havde hver sin kæmner og evt. en ekstra kontormedhjælp. D.v.s. at disse kommuner blev styret af 12-15 mennesker, plus nogle til det praktiske arbejde! Vejmænd, tromleførere o.s.v. Så kom ”Reformen” i 1970, hvor de 6 kommuner blev lagt sammen efter store og svære drøftelser. Nu hed det så Skørping Kommune, men rådhuset blev bygget i Terndrup, så var der taget hensyn til begge sider. Og så blev der ansat ca. dobbelt så mange medarbejdere, og de blev forsynet med alt moderne it-teknik. Det var lidt svært at se det rationelle i det, men det kom nu til at fungere godt, Skørping Kommune var faktisk en god kommune. Men så kom den nye kommunalreform, amterne blev nedlagt, i stedet kom så Regionerne, som i princippet ingen beføjelser har. Men alt skal jo være stort iflg. reformisterne. Skørping kommune blev nu sammenlagt med Støvring og Nørager. Det rationelle i det er, at nu skal folk fra Nørager køre til Terndrup, hvis de vil overvære et byrådsmøde, og folk fra Terndrup skal køre til Nørager, hvis de vil snakke med Teknisk Forvaltning. Det egentlige Rådhus ligger så i Støvring Det er sådan et slags ”Mini-EU”, hvor møderne bliver holdt skiftevis mellem Bruxelles, Luxembourg og Strasbourg. Tilsyneladende døjer politikerne i den nye storkommune med at hitte ud af alle reformerne, f.eks. vidste den ene etat ikke, hvad den anden havde lovet Svømmecenter Terndrup for skolesvømning, og så afgør fmd. kultur-og fritidsudvalget Klaus Anker Hansen problemet med tilstille Svømmecentret 70.000,og så ellers bemærke, at så man lære at sætte tæring efter næring. Det mener jeg nu, at man altid har gjort i Terndrup. Svømmebadet blev opført for over 25 år siden uden kommunal tilskud, man kunne selv dengang.