Hvorfor rejse-gilde?

Rejsegilde er en tradition med overtro. Arkivfoto

Rejsegilde er en tradition med overtro. Arkivfoto

? Vi er en famile, der nu er ved at være færdig med et større byggeriprojekt. I den forbindelse skal der selvfølgelig holdes rejsegilde. Men nu er det bare sådan, at vi er kommet til at stille spørgsmålene ”hvorfor” og ”hvordan” - og det er ikke lykkedes os at få et rimeligt entydigt svar fra andre endsige finde noget på nettet. Dog har vi hørt, at det kunne have noget at gøre med en gammel historie om en herregårdsmand, der var skyld i at en håndværksmester hængte sig. Men vi mangler ligesom en ordentlig forklaring - også på hvordan man egentlig laver et rejsegilde. Med venlig hilsen Familien Thomsen ! Det er jo en tradition, og som sådan er det jo ikke noget, man går og spekulerer over ? Og netop med hensyn til rejsegilder ved enhver jo også, at det skal gøres, hvis man vil undgå alverdens ulykker. Men hvilke og hvorfor? Til trods for de mange rejsegilder, jeg har deltaget i, og hvor alt er gået lige efter bogen, er jeg faktisk ikke i stand til at svare fyldestgørende. Og da jeg af og til møder spørgsmålet, har jeg været på jagt og endt med at finde følgende forklaring: Arbejdsgilder markerede tidligere afslutningen på kollektive arbejdsopgaver. Blandt dem fejrer vi nu til dags kun høstgilde og rejsegilde. Rejsegildet holdes, når murene står færdige, bjælkelaget er lagt og tagkonstruktionen rejst. Nybygningen pynter man med en stang, normalt med en til tre kranse. Kransene er bundet af gran med blomster eller kulørte bånd. Øverst ses Dannebrog. Kransene kan enten hænge vandret eller lodret. Her i vores del af landet hænger de oftest vandret. Håndværksmestrene sørger for kransene, og bygherren betaler gildet for alle, der har deltaget i byggeriet. Gildet holdes som regel om eftermiddagen som afslutning på arbejdsdagen. Her samles man i nybygningen, hvor der tidligere blev serveret portvin og kransekage eller øl og smørrebrød.. Med hensyn til bespisning er der nok delte meninger. Kransekage og smørrebrød ? Der er nok nogle, der hellere vil have pølser. Og med hensyn til drikkevarer er øl nok i højere kurs end portvin. Under arrangementet taler både bygherre, arkitekt og mestre. Skikken er behæftet med en del overtro. Ikke alene blev det forventet, at bygherren bekostede gildet, det skulle også gå rigtigt til, for at undgå dårlige varsler for fremtiden. Kransen måtte f.eks. ikke blæse ned. Undlod en bygherre at holde rejsegilde, kunne det få fatale følger. Håndværkerne hævnede sig nemlig, og det på flere måder. Kransen blev f.eks. erstattet af tomme flasker og flaget af gamle cementsække. Ophængning af udstoppede dukker i menneskestørrelse, en såkaldt ”død murer” var heller ikke ualmindeligt og bruges stadig. Endelig er der bl.a. eksempler på indmuring af en tom flaske, som med sin tuden mindede husejeren om hans nærighed. Så under alle omstændigheder: sørg for god beværtning, alt andet hævner sig. Rigtig god fest.