Hvorfor så følsomt emne?

Hvorfor er Muhammed (stifteren af religionen Islam i 500-tallet efter Kr. fødsel) blevet så følsomt et emne?

Vi får på puklen på grund af tegninger og udsagn om ham! Var jeres mund! Var jeres hænder! Det hviskes der om fra alverdens islamister. Hvad var Muhammed for en person? Hvad stod han for, og hvad står han for? Kun få muslimer tør anfægte hans navn og ære og omdømme. Og vi andre syndere for Vorherre - og ikke-muslimer må heller ikke tale om ham, med mindre vi hæver ham op over skyerne. Med mindre vi bukker og skraber for ham. Og nu bliver vore unge mennesker også truet! Hvad var Muhammed for en person? Var han en person, muslimernes Allah sendte til sine folk om at drage ud i verden og gøre alle folkeslag til sine disciple med ordet kærlighed som det største og eneste budskab? Eller var Muhammed en voldelig, krigerisk, pædofil, undertrykkende mandsschauvinist, der med sværdet i hånd ville dømme selv? Eller talte han med to tunger? Talte han om godhed mod de nødlidende og hjælp til de fattige samtidig med, at han udviste sin magt over for menneskeheden i form af umenneskelige tilbøjeligheder og egenrådighed, sværd og vold mod alle, der ikke rettede sig efter hans vilje? Tal, muslimer. Koranen kan ikke oversættes, siges der. Men hvad var Muhammed for en person? Han er jo ikke en gud. Det er jeres egen hemmelighedskræmmerier omkring Muhammed, der får mennseker med en anden tro til at reagere. I kan jo ikke forsvare Muhammed, hvis han ikke går ind for kærlighed til medmennesker. Skal man kunne have respekt for en religion, så må man vide, hvad religionen indebærer. Det har intet med religionsfrihed at gøre, at vi forsøger at finde ud af, hvad Muhammed står/stod for. Det er islamisternes egen skyld, at det er kommet så vidt, at vi kræver et svar af dem om: Hvad er Muhammed for en person? Tal. Mange muslimer har fået prentet ind med modermælken om de forfærdelige vantro, der skal lære at ”forstå” islam. Man kan altså ikke forstå en religion, som man ikke selv har. I forstår jo heller ikke vores. Vi udskældte som vantro sidder så her og undres over, hvad der sker. Jeres medmennesker f.eks. her i Danmark er ikke ugudelige, vantro og ligeglade med jeres følelser! I har nu bragt os i en sådan forlegenhed i form af brand, vold og dødstrusler, at vi ikke bare kan læne os tilbage og sige: ”Pyt, vi har vores egen tro!”. Den tro, der i 1000 år har hævet vores kærlighed til menneskeheden op. Den tro, der har åbnet døre for mange af jeres folk, da det kneb. Vi skal ikke gå tilbage til den fortid, hvor vi kæmpede mod umenneskelighed. Derfor må I lige her og nu fortælle os: ”Hvad Mohammed står for?” Tillad os at undres os over, at I kalder os vantro! Der er kun få her i Danmark, der ikke kender deres Fadervor. [ Karen-Sophie Andersen, bopladsen 62G, Svenstrup, er lærer.