Bindslev

Hvorfor så negativ?

Lørdag 9. april var vi gennem fjernsynet inviteret til bryllup. For mig blev det en positiv oplevelse - to modne mennesker som i en halv menneskealder har været i pressens søgelys på en yderst utiltalende måde. Efter 34 år kunne de endelig sige ja til hinanden - det kalder jeg kærlighed.

Det var tydeligt at se, at de begge var både glade og lettede. Han for en gangs skyld med smil på. Hun både værdig, naturlig, velklædt og smuk på sin måde. Men hvorfor vælger NORDJYSKE så det rædselsfulde billede til forsiden? Camilla med åben mund og Charles med vredt ansigt. Der må være masser af billeder, hvor man ser dem som det lykkelige par de var. NORDJYSKE Stiftstidende burde ansætte en ny fotograf, hvis han/hun kun kan tage negative billeder, eller hvem er det, der udvælger det "bedste" billede. Camilla og Charles fortjener det ikke. Tove Thomsen, Lykkevangen 7, Bindslev