Lokalpolitik

Hvorfor så pludseligt ønske om folkeafstemning?

STRUKTUR: Jeg vil hermed kommentere de sidste par dages artikler i avisen om kommunesammen- lægninger. Det er rigtigt som borgmester Otto Kjær Larsen er citeret for, at jeg ikke deltog i mødet d. 28. sept. i styregruppen, og jeg kan selvfølgelig derfor heller ikke vide hvad der blev drøftet. Men jeg kan læse et referat (som jeg selv måtte bede om), og beslutningen var "at der skulle ske en sagsfremstilling til økonomiudvalgets møde d. 5. ds. og kommunalbestyrelsens møde d. 13.10". Herefter skriver borgmesteren d. 29. sept. (et brev som jeg selv måtte bede om) til vore mulige sammenlægningskommuner at "kommunens fremtid skulle afgøres på møde d. 13. ds, og det er ikke udelukket, at kommunalbestyrelsen efterfølgende vil kunne vælge at sende en evt. afgørelse til afstemning blandt kommunens borgere". Den 30. sept. drøfter kommunalbestyrelsen på et møde udenfor dagsorden om mødet d. 13.10. skulle flyttes til senere, da tre medlemmer var forhindret - konklusionen blev at mødedato d. 13. ds skulle fastholdes. Og der blev IKKE drøftet folkeafstemning og borgmesteren orienterede IKKE om brevet og dets indhold, hvilket er kritisabelt - kunne det tænkes at et nej fra kommunalbestyrelsen ikke var ønsket, da forslaget så ikke senere kunne fremlægges? I avisen udtaler borgmesteren, at udlevering af referat fra borgmestermødet i Brovst d. 8. ds skete straks - det passer ikke. Jeg modtog først referatet dagen efter modtagelsen på rådhuset, og pudsigt nok blev det sendt via mail to timer efter jeg bad om kopien. Borgmesteren har nu fået sin folkeafstemning og vil ikke respektere en 8-6 nederlag, men kravet stiller nogle spørgsmål, som jeg tror mange gerne ser besvaret: Hvorfor er det først d. 8. oktober borgmesteren stiller krav om folkeafstemning, når styregruppen holdt møde tre dage før? Det er meget usædvanlig at en borgmester i så vigtig en sag ikke fremlægger kravet for en af kommunalbestyrelsen valgt styregruppe. Var det fordi borgmesteren måtte konstatere, at der var tre afbud til mødet d. 13. ds., og at hans ønske om en Himmerlandsmodel kunne risikere ikke at få flertal, og så kunne man som sidste udvej spørge borgerne og håbe på en afstemning der pegede på hans eget ønske? Af dagsordensforslaget fremgik, at på baggrund af tilkendegivelser fra borgerne og politiske drøftelser ønsker borgmesteren en folkeafstemning Hvor mange tilkendegivelser har borgmesteren fået fra borgerne om folkeafstemning? Hvilke politiske drøftelser henvises der til? Det er i hvert fald ikke sket i kommunalbestyrelsen, og hvis det var så stort et ønske fra borgerne om afstemning, hvorfor blev det ikke nævnt og krævet på de mange møder, der er afholdt med politisk deltagelse? Hvis et forslag om en folkeafstemning var kommet på et tidligere tidspunkt, tror jeg at opbakningen fra politikerkollegaerne havde være meget større.