EMNER

Hvorfor støtter de S og SF?

Bytoften 12, Gjøl, 9440 Aabybro perthomsen27@yahoo.dk FAGFORENINGER: Jeg kan ikke forstå, at man beklager sig hos S, SF og Enhedslisten, når de får hele 35 mio. tilsammen fra fagforeningerne i støtte igennem avisreklamer og andre ting. Jeg kan godt forstå, det er dyrt at være medlem af en fagforening, når de bruger medlemmernes penge på den måde. Der er kun én til at betale, og det er medlemmerne, så mon ikke de skulle tænke sig om og tænke på medlemmerne i stedet for S, SF og Enhedslisten? Det kunne jo være, at de fik unge medlemmer ind, hvis de satte kontingentet ned til det halve. Jeg er ikke medlem af nogle af de fagforeninger, der betaler til de tre partier, da jeg synes, det er forkert at man skal binde sig til sådan noget. Til dem, som ikke vil betale til de tre partier: Skift nu til en upolitisk fagforening. Det vil stoppe det.