EMNER

Hvorfor vente på dagslys?

SVINESTALD:7.1. kl. ca. 22 kollapsede et tag over en svinestald, hvor ca. 1000 svin befinder sig. I skrivende stund er der gået næsten et døgn, uden at man ved, hvordan de ca. 1000 svin har det. Hvorfor ville Falck og Beredskabsstyrelsen først påbegynde deres redningsaktion, når dagslyset brød frem? Jeg kan godt se fordelen ved at arbejde i dagslys, og det ubehagelige tidspunkt, hvor mørke og kulde dominerer. Men kan man tillade at behandle levende væsener i nød så ansvarsløst og ligegyldigt for at tilgodese egen magelighed? Hvis nu der havde været mennesker indespærret i hallen, ville man så også vente på dagslyset? Nej vel. Er et beredskab ikke baseret på at gå i aktion, når såvel dyr som mennesker er i nød? Der var jo ingen, der vidste, om der var fastklemte og/eller hårdt kvæstede grise under det nedstyrtede tag. Selvom produktionsdyr er lavt prioriteret har de krav på en respektfuld og ordentlig behandling.