EMNER

Hvorfor vente?

Oppositionen giver regeringen skylden. Regeringen sender videre til kommunerne, som leverer det hele retur.

En ganske simpel og overskuelig måde, at beskrive den politiske ansvarstagen, når det handler om udsatte børn. Politisk retorik, som flytter fokus fra familier med tunge komplekse problematikker over på politikernes vasken hænder. Intet bliver løst! Men hvorfor handler striden udelukkende om penge? Jeg vil opfordre til at se på kriterierne for, hvem der modtager/bruger dem, og om tiltagene reelt gavner de udsatte børn. Jeg mener, at tiden er inde til en omfattende modernisering af de sociale systemer, som alt for ofte fejler, i forhold til disse tunge personsager. Sygdom fører til sociale problemer. Sociale problemer fører til sygdom. Det er kendt. Derfor bør der stilles krav til de instanser, der har stor indflydelse på borgernes liv. Denne ”magt” skal behandles følsomt - bevidst og med respekt. Uddannelsesinstitutionerne bør inddrages. Socialrådgivere og pædagoger m.fl. har brug for at lære det mest basale i kommunikation og samspil med borgere fra de komplekse samfundsgrupper. Metoder og procedurer bør blive målrettet den hjælp og service, borgerne har behov for, og som loven stiller dem i udsigt. Vi, der repræsenterer de udsatte. Vi, der kommer fra miljøerne, bør inddrages i de demokratiske processer. Vores oplevelser og erfaringer blive hørt, således disse naturligt bliver en del af overvejelserne fremadrettet. Føromtalte uddannelsesinstitutioner bør oprette speciale på områderne handicap, psykiatri og misbrug. Og disse institutioner bør, ligesom politikerne, indlede et samarbejde med os, så vores viden enten bliver implementeret i uddannelserne, eller tilbudt de studerende samt allerede uddannede - som speciale. Sådan sikres dynamik - udvikling – effektivitet og overskuelighed. Ressourcerne udnyttes bedre og medarbejdernes behov for ny viden imødekommes. I dag består fagligheden i en personlig interesse – i bedste fald suppleret med kurser. Det er simpelthen for tyndt et grundlag, for så komplicerede områder. Barnets Reform er velment, blot vil det vare år, før det er tilrettet systemerne og får effekt. Hospitaler – Praktiserende læger - Kommunalforvaltninger - Misbrugscentre – Skoler – Børneinstitutioner – Kirken – Politiet m.fl., kan hjælpe de udsatte familier - som i dag oftest svigtes - ved at have informationsmateriale liggende, om de frivillige organisationer der findes lokalt og støtteforeningerne nationalt. Dette kan gøres enkelt, med foldere fra de relevante lokale frivillige, samt en hjemmesideliste over de nationale. Vi udfører socialt arbejde for mere end 4 milliarder kr. årligt og efterstræber et samarbejde. Hvorfor vente?