EMNER

Hvornår nød?

Efter 14 dages daglig gang på et plejehjem med nødberedskab kan vi som pårørende ikke længere stiltiende se på det, vi ser og da slet ikke hos de beboere, der ingen pårørende har til at give en hånd med.

Vi sætter spørgsmålstegn ved, om nød er nød, sådan som parterne har aftalt vedrørende beredskabet. Er det ikke også nød i dagens Danmark: * at tisse i en ble, der sjældent skiftes - også når man normalt ikke bruger ble, men bliver hjulpet på toilettet? * at have afføring i bleen - og ikke blive rigtigt vasket herefter, og hvor undertrøjen stadig bærer præg heraf? * at bleerne i øvrigt bliver liggende på badeværelset? * at maven går i stå og forvolder smerter? * at psoriasis breder sig? * at sidde i natkjole og fryse, fordi der ikke er rent tøj, eller man ikke selv kan få det på? * grædende at kæmpe med støttestrømper, som man ikke selv kan få på? * at ligge i sengen i 14 dage uden at få rørt musklerne og blive sjældent vendt - uanset man er vant til at være oppe hver dag? * at være isoleret i sin egen stue for nedrullede gardiner og få maden (nødkostplan) serveret i sengen - og dermed miste appetitten? * ikke få tilstrækkeligt at drikke, fordi man ikke selv kan holde styr på det eller ikke kan få et glas vand, når man beder om det? * at blive fejlmedicineret, fordi man glemmer at tage de piller, der er sat frem eller taber en af dem på gulvet? * at affald hober sig op, at toilettet ikke gøres rent, at nullermændene blander sig med alt det, man taber/spilder? * at madrester står længe, før de fjernes? * at der aldrig luftes ud? * at afmagt, apati og frustration (også hos personalet), følelsen af at være i vejen breder sig? Gad vide hvor mange, der aldrig igen overvinder konfliktens rædsler? Jo længere tid der går, jo flere. Vores hensigt er ikke at blande os i den aktuelle konflikt. Det er ej heller en kritik af personalet. Vores kritik går på det nødberedskab, beboerne er kommet i klemme i. Vi appellerer derfor til parterne om hurtigst muligt at komme i dialog og finde en løsning - også inden vi bliver slidt op og ikke kan stille op til det, vi gør i dag.