Børnepasning

Hvornår skal børn have frirum?

Det seneste udspil fra undervisningsminister Ulla Tørnæs betyder, at børn nu også i skolefritidsordningen skal følge læreplaner. Det er der for så vidt ikke noget i vejen med, men børn har brug for frirum til at udvikle sociale færdigheder, hvis vi fratager børn frirum, så er resultatet, at børn bliver stressede og modløse.

Det ses tydeligt i statistikken over indlagte børn med ondt i livet, som medicineres fordi de slet ikke kan stille op til det pres som alle fra vuggestuer, børnehaver, skole og nu fritidsordninger stiller dem overfor. Et andet resultat er, at de børn, som familierne får hjem efter en lang dag i støj og larm ikke orker andet end at sidde ved computer og tv for at blive underholdt. Det er begrænset, hvor meget man kan hælde på et barn på fem-seks år. Mange forældre kan slet ikke forstå dette symptom, fordi de jo også gerne vil lave noget med deres børn, og føler, at de ikke slår til, fordi børnene afviser de mange gode aktiviteter med forældrene, fordi de er brændt ud. Et ord, vi oplever brugt om personer efter mange år på arbejdsmarkedet. Undersøgelser - både danske og udenlandske - viser med stor tydelighed, at legen er den vigtigste ingrediens i barndommen. Vel og mærke fri leg defineret af barnet selv. Her indlæres færdigheder og sociale relationer. Barndommen er i forvejen presset så meget, at børn kun oplever fem-syv år, før samfundet presser dem til at gå i tidlig pubertet og blive betweenagere. Børn har brug for deres eget rum. Tid, som er barnets. Tid, som ikke skal forvaltes af forældre, pædagoger og lærere. Tid til at være sig selv og finde sig selv. Hvis de nye læreplanerne handler om at styrke barnets egen udvikling og i barnets eget tempo, så vil jeg blive glad og tilfreds, men det er ikke det, der ligger i konteksten.