Hvornum Maskinstation vandt flot pris
Modtog bygningsharmoniprisen 2017 af AGRI Nord
HIMMERLAND: I forbindelse med tirsdagens generalforsamling i Landboforeningen Agri Nord blev den årlige Bygningsharmonipris uddelt til en flot og harmonisk ejendom.
I år gik prisen til Hvornum Maskinstation, som holder til på Tjørnevang. Gårdejerne er Bente og Poul Højbjerg, som er glade for prisen og kan godt genkende komiteens udtalelse om, at der er yderst ryddeligt omkring ejendommen.
- Det er et vigtigt for os, at der ikke ligger noget og flyder. Vi har det bedst, når der ser pænt ud, lyder det fra Bente Højbjerg i en pressemeddelelse.
- Det er meget nemmere at holde det pænt end at rydde op, konstaterer Poul Højbjerg.
Parret driver maskinstationen med 10-14 ansatte alt efter sæson. Derudover driver de 45 hektar.
Anden generation
Lars Olsen fra Agri Nords bestyrelse er med i komiteen, der udvælger vinderen blandt de indstillede medlemmer. Han fremhæver, at der er tænkt på helheden, når der er valgt materialer, farver mv. både i forbindelse med nybyggeri og renovering af eksisterende bygninger.
- Vedligeholdelsen er også helt i top på ejendommen, og det er tydeligt, at de sørger for altid at holde orden både inde og ude, siger Lars Olsen, som også peger på, at maskinhusene matcher hinanden perfekt, selvom de er bygget med næsten 10 års mellemrum. Det samme gør sig gældende med stuehus og de tre længer, der tilsammen danner kernen i ejendommen
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.