Hygge med grill, fodbold og trylleri

SKOVSGÅRD:Der var stor interesse for grill selv aftenen ved Skovsgård Festdage. Der var tændt op i grillen, og en stor skare benyttede sig af muligheden for fælles spisning i teltet og en friaften fra køkkenet. En lige så stor skare overværede ungdomsstævnet for poder, der blev spillet på en oppustelig fodboldbane, hvor forældre og bedsteforældre kunne se børn og børnebørn lege med fodbolden, og hvor sejren ikke var afgørende. Troldmanden Rasmus Rix havde godt greb om børnene ved et sjovt og godt tilrettelagt trylleshow. En lilleputdrengekamp mellem SB/ØHIK-Fjerritslev endte 4-4, og en drengekamp, mellem SB/ØHIK-Ørebro endte med en sejr til Ørebro på 5-2. jk