Hygge med hvasse hug

Du ved, hvad du får. Og så alligevel ikke, hvis du vælger at tilbringe en aften i selskab med Niels Hausgaard og hans guitar. Hans show er hvert år det samme og så alligevel anderledes. Han møder op med en snes nye sange eller mere, ofte ganske korte numre. Den der med, at kan du ikke få det fortalt på tre minutter som i en god popsang, respekterer den drevne sangskriver. Egentligt er han jo lejlighedspoet. Det er noget aktuelt, en troldsplint fra hverdagens spejlbillede, noget der ikke er, som det burde være, der tænder Hausgaard og får ham til at skrive en sang. Sangene i sig selv er ikke altid voldsomt interessante. De er enkle, ofte med en indbygget ironisk eller lun pointe, men kan også måske lidt overraskende blive ligefrem alvorlige ikke ganske ulig en dansk folkeviseklassiker, som "Det var en lørdag aften". Nej, sangene er ikke det vigtigste i et Hausgaard-show. I øvrigt er "show" en betegnelse, som han selv har valgt og ikke noget udtryk for ringeagt herfra. Det er rammen, small talken mellem numrene, der er interessant. Skønt det burde retteligen hedde big talk. Ikke alene på grund af varigheden, men også fordi Hausgaard her ofte tager ganske alvorlige emner op. "Love Babe" hedder årets show, og som vi kan forstå på hesteavleren fra Hundelev, vil han i år forsøge at undersøge forholdet mellem kærlighed og love babe. Det sidste forstået som umiddelbar seksuel, ufornuftig tiltrækning over for noget mere langtidsholdbart men egentligt også ganske ubegribeligt - kærligheden. Den store, den uopslidelige, den tilgivende. Den røde tråd er altså lagt ind i showet, der dog kun løseligt holder sig til dette tema, men giver sig tid til alverdens udflugter og kommentarer til tidens unoder. Sådan som publikum elsker og vil have det. Om alt fra unge menneskers ulidelige selvtillid, til Liberal Alliance-kuglestøder Joachim B. Olsens gribende uforstand, 10 millioner kroners-undersøgelsen af de røde lejesvendes gøren og laden under den kolde krig, ældre mænds røv, der forsvinder eller måske flytter om foran og selvfølgelig også en lille tur omkring Hausgaards ældre broder, hvor vi kan forstå, at konen nu kalder sig designer. - Det er jo en ubeskyttet titel, så hvis du har klippet nogle julehjerter, kan du kalde dig designer. Og det kniber også med storebrors hukommelse. Han kan ikke engang huske sin egen pinkode og for eksempel påstod han, at 9 millioner smågrise årligt dør i småstaldene på grund af vanrøgt. - Men det må jeg sige... da jeg tjekkede det. Han havde ret. Det er sådan nogle tørre, hvasse hug, som den fyldte sal her i Fjerritslev Gymnasium er kommet for at høre her på åbningsaften, hvor showet endnu er løst i strukturen. Og får det i så rigeligt mål. Det er også et drevent hjemmepublikum, der godt ved, at når Hausgaard begynder at tale om, at han holder frygteligt meget af og kommer til at savne Jesper Langballe (DF) i dansk politik - ja så ved de godt, at der er kontant grineudbetaling ved kasse 1 om et øjeblik. Signe Svendsen er med på sit lille guitarinstrument og fungerer ellers som klokkeklar korsangerinde og smilende baggrund for Hausgaards verbale ping-pong. Og synger smukt portugisisk i en fado fra Lissabon, hvor Hausgaard for en gangs skyld hviler mundtøjet og akkompagnerer nydeligt. Men her er mange grinagtigt overgivne og forløsende stunder. Et par eksempler til illustration: Om muzak i stormagasiner: - Den er jo dødbringende. Du kommer i trance. Køber ting du ikke behøver. Jeg skulle kun have en negleklipper men kom ud med et vidundermiddel til tæt og kraftigt hår. Om kuglestøder Olsen og de fattige: - Det er da rigtigt, at vi ikke har nogle rigtige fattige herhjemme, hvis du sammenligner med fattige somalier. Men vi har jo heller ikke nogle rigtig rige, når vi sammenligner os med de rige i Dubai. Så hvordan kan de fattige blive rige? De kunne jo flytte til Somalia! Hausgaard må undervejs også beklage, at han ikke rigtigt er i stand til at lange ud efter den nye regering, "de er ikke rigtig kommet i gang endnu, jeg er nødt til at vente på, at der dukker noget op, så er det godt, at vi har fået kuglestøder Olsen, så ung en politiker med så gamle ideer, ham sætter jeg min lid til." Men det kan også blive gribende, ja ligefrem alvorligt, som i sangen om den gravide pige, der er kommet galt afsted med sin ælskede Sven Ærik, og hvor Hausgaard lokker publikum til at synge kor på "love oh love, oh careless love". Eller i den på en gang præcist registrerende, men også underfundige sang om de venner, der er endt på plejehjem og må konstatere "at så vidt jeg ved, har jeg det godt". Og så er det egentlig sjovt at tænke på, hvor meget Hausgaard, moralsk og samfundskritisk observant, minder om en stand up-komiker som Anders Matthesen. Han giver sig bare bedre verbal tid, lattermild og venlig, inden det pludselig lyner. Og så sad Hausgaard ned, længe før Matthesen begyndte at stå op. Det er i spekteret her - midt mellem den smittende kluklatter og den klarsynede indsigt at Hausgaard er bedst. Årets show breder sig ud over alle bredder, vil meget og tager meget med, men bedømt på de første prøvende nip, er der allerede nu tale om en stor og frugtrig årgang 2012. Med ganske meget syre, men det var jo også at forvente. Niels Hausgaaard: "Love Babe" Fjerritslev Gymnasium, forpremierer, onsdag aften. Showet bliver opført i Thisted Teater i aften og i øvrigt i det nordjyske: Halkær Kro, 24. januar, Kulturstationen, Skørping, 25. januar, Det Musiske Hus. Frederikshavn, 8. februar, Vendelbohus, Hjørring, 9. februar og Aalborg Kongres & Kultur Center, 15., 16. og 17. februar. Alle forestillinger udsolgte. PS: Ingen stjerneafgivelse her ved forpremieren, hvor showet endnu ikke har fundet sin endelig form. Vi bringer en anmeldelse torsdag 26. januar.