Hygge over en kop kaffe

Ma­ri­an­ne Chri­sten­sen, af­de­lings­le­der på Ar­den Bib­lio­tek: - Et bib­lio­tek må godt være et hyg­ge­ligt sted at kom­me. Ar­kiv­fo­to: Hen­rik Bo

Ma­ri­an­ne Chri­sten­sen, af­de­lings­le­der på Ar­den Bib­lio­tek: - Et bib­lio­tek må godt være et hyg­ge­ligt sted at kom­me. Ar­kiv­fo­to: Hen­rik Bo

ARDEN:Med en dampende og velduftende kop kaffe i hånden kan låneren læse dagens avis, månedens tidsskrifter eller studere de aktuelle ¿tilbud¿ på nye bøger. Sådan lyder lidt af visionen, som personalet på Arden Bibliotek lige nu pusler med. De vil skabe et caféagtigt miljø i biblioteket med adresse i Arden Kulturhus. Men det kræver, at arealet ved vinduerne ud mod gaderne ryddes. Det betyder videre, at man skal af med nogle reoler og nogle bøger. - Derfor er vi begyndt at rydde op. Bøger, der måske kun har været udlånt én gang på fem år, ryger ud, fortæller afdelingsleder Marianne Christensen, Arden Bibliotek. Akkurat som i Hobro har biblioteket gode erfaringer med at reducere bogbestanden. Det skete i 2002, da biblioteket flyttede i det nye kulturhus, og siden er bøger løbende blevet kasseret for at have plads. - Vi gør meget ud af at kunne præsentere udvalgte bøger i stativer med forsiden frem. Vi kan se, at det virker, for de bøger bliver flittigt udlånt, siger Marianne Christensen. Det er ikke top 10 på boghandlens salgsliste, der står forrest. De bøger skal lånerne nok finde. - Til gengæld kan vi gøre lånerne opmærksomme på nogle af de kvalitetsbøger, som ikke får så meget opmærksomhed i medierne, siger Marianne Christensen. Om fremtidsplanerne med cafémiljøet siger hun, at det godt må være hyggeligt på et bibliotek. Nogle lånere kommer ganske vist kun for at hente det materiale, som de på forhånd har bestilt. - Andre kommer for at få inspiration. De vil finde en god bog, hygge sig og måske læse en avis, mens børnene leger, siger Marianne Christensen.