Hyggeaften i Sundby Samlingerne

Tidligere kommunaldirektør, Jens Kristian Munk fortalte om sit liv, Privatfoto

Tidligere kommunaldirektør, Jens Kristian Munk fortalte om sit liv, Privatfoto

Sundby Samlingerne har holdt den årlige hyggeaften for de frivillige i Huset på Bakken.

I år var det fhv. kommunaldirektør, Jens Kristian Munk, der stod for den seriøse del af arrangementet. Han fortalte om sin barndom i Thy, om kendte personer, han har haft kontakt med, om sit voksen- og arbejdsliv og sluttede af med at fortælle om en pilgrimsvandring, han som pensionist har foretaget sammen med sin kone til Santiago de Compostela.

Efter foredraget var Sundby Samlingerne vært ved et let traktement. Her fik de fremmødte mulighed for at hygge sig med hinanden.

Det er 3. år, bestyrelsen for Sundby Samlingerne afholder en aften for de frivillige. Museet drives udelukkende ved frivillighed, og arrangementet er en påskønnelse for alt det arbejde, der bliver gjort i årets løb og er samtidig en mulighed for de frivillige for at møde kollegaer.

Selv om museet har mange frivillige, er der altid brug for flere hænder til den daglige drift, udvidede åbningstider, arrangementer, udstillinger, arkivering m. m., så har man lyst til at være en del af holdet, kan man henvende sig i Bryggergaarden i åbningstiden. Man kan også benytte info@sundbysamlingerne.dk eller mobiltlf. 28 56 85 97.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.